Afghansk hund sætter følelserne i kog: Er dette verdens smukkeste hund?

Skrevet af Kirstine Petersen

23/10/2016
Foto: Facebook
Foto: Facebook
Den afghansk hund får folk til at vende sig om efter den på gaden, og på kort tid har over en millioner internetbrugere delt billederne af den.

Mest læste i dag

Hun skal bare sidde på en bænk med sit lange ”hår” blafrende i vinden og kigge henkastet på de forbipasserende – og de forbipasserende vil med garanti vende sig om efter hende på gaden.

Hun er fem år gammel og har allerede stået model for blandt andet parfumefirmaer – og nej, det er ikke en bikinimodel, men derimod hunden Tea, der her er tale om.

Den afghanske hund har så lange, smukke lokker, at flere firmaer har lagt billet ind på hende – selv efter hun stoppede sin karriere som show-hund. Det skriver Daily Mail

Den afghanske mynde, som racen hedder, er blevet en internetsensation, efter et billede af hende blev delt på nettet. Siden da har over en million brugere delt billedet af den henkastede skønhed på en bænk.

Foto: Facebook

Ejeren af hunden, Luke Kavanagh, er ikke overrasket over opmærksomheden, men siger, at Tea elsker den; som en ægte supermodel ville gøre det.

Opmærksomheden fra internettet har til gengæld indbragt hende en rolle som ”talshund” for firmaet ”Royal Canine”, der sælger hundemad.

Foto: Facebook

Luke Kavanagh er dog ret selektiv, når det kommer til arbejdsopgaver, fordi han har brugt flere år på at frisere, trimme og træne Tea til diverse konkurrencer – og nu skal hun have lov til at nyde sit otium så vidt muligt.

Foto: Facebook

Ældes med ynde vil hun jo nok uanset hvad, og han forsikrer alle om, at hun stadig vil blive behandlet som en den dronning, hun er.