Forside Udland Afrikansk fodboldhold tabte 59-1: Nu har det fået alvorlige konsekvenser

Afrikansk fodboldhold tabte 59-1: Nu har det fået alvorlige konsekvenser

Afrikansk fodboldhold tabte 59-1: Nu har det fået alvorlige konsekvenser
Foto: Privat

Det gik ikke ubemærket hen, da et afrikansk fodboldhold scorede 41 selvmål og tabte 59-1.

Lige nu læser andre

Fodboldkampe som kampen mellem Tyskland og Brasilien i VM-semifinalen i 2014, hvor Tyskland vandt 7-1, eller kvalifikationskampen mellem Danmark og Moldova til VM sidste år, hvor Danmark vandt 8-0, er kampe, som huskes, fordi det ene hold vandt kæmpe stort. 

De to kampe er dog ingenting i forhold til en kamp, som det afrikanske 4. divisions hold ‘Matiyasi’ spillede mod ‘Nsami Mighty Birds’ i sidste måned.

Nsami Mighty Birds fik nemlig ifølge The Daily Star fire røde kort og scorede vanvittige 41 selvmål, hvilket resulterede ikke bare i en sejr på 59-1 til Matiyasi, men også i en hård straf til klubben og tre andre klubber.

Mighty Birds kamp mod Matiyasi var nemlig ikke den eneste kamp i divisionen, som endte bizart. 

‘Shivulani Dangerous Tigers’ spillede ligeledes en underlig kamp mod ‘Kotoko Happy Boys’, som endte 33-1 til til Dangerous Tigers. 

De mærkværdige kampe var et forsøg på at manipulere sæsonens endelige resultat, men endte i stedet med en diskvalifikation til alle fire hold. 

Derfor var det ‘Gawula Classic’, som endte med at vinde det hele. 

“Disse folk har ikke respekt for fodbold, og vi kan ikke tillade, at det sker igen,” har Vincent Ramphago, som er chef for fodboldunionen i Mopani-regionen, udtalt til BCC Sport Africa

Han har desuden udtalt: “Da vi efterforskede [kampene], opdagede vi, at nogle af Matiyasis mål ikke engang blev [ordentlig registreret], fordi dommeren ikke var i stand til at holde styr på det.”

“Vi opdagede, at dommeren blot skrev – ‘spiller nummer 2 scorede 10 mål, spiller nummer 5 scorede 20 mål og så videre – men der var 41 selvmål, så hvordan blev de registreret?” har Ramphago ydermere udtalt. 

Bestyrelsesmedlemmer for klubberne har fået forbud mod at deltage i sporten i regionen i mellem fem og otte sæsoner, mens spillerne og dommerne har fået 10 sæsoners bortvisning.

 

Læs også

Ads by MGDK