Afslørede sin mands homoseksualitet - og så blev hun dræbt

Skrevet af Michael Lauritsen

12/04/2014

Dagens topnyheder

29-årige Jasvir Ram Ginday fra Walsall i det centrale england kan se frem til minimum 21 år bag tremmer. Han blev torsdag dømt for at have slået sin kone, 24-årige Varkha Rani, ihjel. Liget brændte han hjemme i haven.

Retten slog fast, at drabet skete, fordi den 29-årige mand desperat prøvede at holde sin homoseksualitet skjult, skriver BBC.

I et arrangeret ægteskab blev Jasvir Ram Ginday og Varkha Rani gift i Indien i fjor. 

SE OGSÅ: Barnebrud slår sin mand og tre andre ihjel

Allerede i 2008 skulle Jasvir Ram Ginday dog have fortalt en ven, at han var forelsket i en anden mand. Det kom også frem i retten, at den 29-årige mand havde haft flere forhold til andre mænd i perioede, hvor han var forlovet med den 24-årige kvinde.

Varkha Rani kom til England i august - seks måneder efter brylluppet. I september gik det galt.

I retten kom det frem, at hun havde truet sin mand med at afsløre hans seksualitet over for venner og familie, efter hun havde fundet 'belastende' materiale på hans iPad og iPhone.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Jasvir Ram Ginday gik i panik, greb slangen fra en støvsuger og kvalte sin kone. Efter drabet fortalte han familien, at Varkha Rani var gået fra ham. Hun blev efterfølgende meldt savnet hos politiet i Walsall.

Liget blev fundet, da et kranium blev fundet i askebakken på et forbrændingsanlæg, der stod i haven til det hus, drabsmanden delte med sine forældre.

Den 29-årige erkendte ved retten drabet. Han nægter at have planlagt det, som sagens anklager ellers havde lagt op til.