Alle lægerne bukker sig for 11-årig patient, som traf et sidste svært valg

Skrevet af Henrik R

06/08/2021
Foto: Privat
Foto: Privat
Den blot 11-årige dreng skulle træffe et yderst svært valg. Beslutningen fik dog lægerne til at bukke taknemmeligt for den lille helt.

Dagens topnyheder

Lægerne på et kinesisk hospital bukkede for at ære en ung patients allersidste ønske her i livet.

11-årige Liang Yaoyi fra den kinesiske storby Shenzhen led af en alvorlig hjernetumor - en sygdom, der endte med at tage livet af den unge kineser.

På sit dødsleje præsenterede drengen sine forældre og lægerne for sit sidste ønske.

Den lille fyr, der eftersigende drømte om at blive læge, valgte at donere sine organer i et forsøg på at hjælpe de børn, der har fremtiden og livet foran sig.

De pårørende var i begyndelsen ikke vilde med idéen, men de ændrede senere mening og accepterede beslutningen.

Drengen forklarede, at han ved at donere organerne ville 'være i live på en anden måde', og lægerne bukkede for den afdøde patient, da de kørte ham ind på operationsstuen. Det skriver America News

Otte timer senere fik de første børnepatienter glæde af drengens beslutning, og nu har  Liang Yaoyis sidste valg vakt opsigt på flere af de sociale medier i Kina.

- Jeg er selv forælder til en barn, og derfor kan jeg stærkt fornemme morens smerte i mit hjerte. Min højeste respekt for barnet og moren, skriver en kvinde på blogsiden Sina Weibo.

- Lille engel, kom tilbage! Hvad han gjorde, vil bringe lykke til andre. Han er vores helt og fortjener vores højeste ære, skriver en anden person.