Hawaii har som en sjette stat i USA vedtaget at indføre aktiv dødshjælp.
Lige nu læser andre
Alvorligt syge borgere på Hawaii skal fremover have lov til at vælge livet fra.
Forslaget om at tillade aktiv dødshjælp er netop blevet godkendt i begge kamre i den solrige delstat. 23 stemte for og to stemte imod, skriver Ritzau.
Med den nye lov bliver det tilladt for læger at give uhelbredeligt syge patienter medicin, som hjælper dem til at dø, hvis de ønsker det.
Nu er det blot guvernør David Iges underskrift, der mangler, før loven kan træde i kraft, og han har allerede bekendtgjort, at han er tilhænger af forslaget.
Læs også
Modstandere af loven mener, at den kan være til fare for fattige, ældre, syge og handicappede.
Den demokratiske senator Breene Harimoto er modstander af aktiv dødshjælp, fordi han selv har klaret sig igennem et voldsomt kræftforløb med otte måneders kemoterapi, hvilket var et mirakel.
– På grund af denne personlige erfaring føler jeg, at vi altid skal have håb og aldrig give op, forklarede han.
Men lovforslaget er nu vedtaget, og Hawaii bliver dermed den sjette amerikanske stat, der tillader aktiv dødshjælp.
Har du fået en besked fra Preben Nielsen på Facebook? Så må du IKKE svare