Hutchins’ families advokater har offentliggjort en animeret video, som blandt andet viser, hvordan skudepisoden, der kostede Hutchins livet, angiveligt forløb.
Lige nu læser andre
D. 21. oktober 2021 blev den kun 42-årige filmfotograf Halyna Hutchins på tragisk vis dræbt i, hvad der formentlig er en alvorlig arbejdsulykke, da skuespilleren Alec Baldwin affyrede et dræbende skud mod Hutchins under optagelserne til filmen ‘Rust’.
Skuddet kom fra en pistol, som burde have været en attrap, og Baldwin har angiveligt fået fortalt, at våbnet var “koldt” og dermed ikke ladt med ægte patroner.
Alligevel affyrede våbenet et skud som ramte Hutchins i brystet og dræbte hende, hvorefter det fortsatte og ramte filmens instruktør, Joel Souza, i kravebenet. Han overlevede heldigvis ulykken.
Baldwin har lige siden ulykken holdt fast på, at det ikke var hans skyld, da han var blevet forsikret om, at våbenet ikke var ladt med ægte patroner, og han har desuden udtalt, at han slet ikke trykkede på aftrækkeren, hvilket flere tilstedeværende har modsagt.
Læs også
Episoden bliver da også efterforsket af politiet, og den verdenskendte skuespiller er desuden blevet sagsøgt af både filmens lystekniker, Serge Svetnoy, filmens manuskriptforfatter, Mamie Mitchell og den våbenansvarlige, Hannah Gutierrez-Reed.
Senest er det kommet frem, at Hutchins families advokater nu også har lagt sag an mod Baldwin og anklaget skuespilleren for ‘wrongful death’, hvilket betyder, at de mener, at han kan holdes ansvarlig for den 42-åriges død.
I forbindelse med den anklage har Hutchins families advokater nu offentliggjort en animeret rekonstruktion, som viser, hvordan de mener, at episoden forløb. Det skriver Unilad.
Ifølge Business Insider omhandler rekonstruktionen en animeret figur, som skal forestille Baldwin, og fire andre individer, som er til stede i en kirke på settet til ‘Rust’.
Man kan se, hvordan Baldwin tager imod en pistol, som han placerer i en inderlomme i sin jakke, før han sætter sig ned på en bænk i kirken.
Herefter skifter vinklen, så man ser de andre individer på sættet – herunder Hutchins ‘figur’ – og man ser så Baldwin affyre et skud, som rammer både Souza og Hutchins.
I videoen ser man desuden også tekstbeskeder mellem ‘L. Luper’ og ‘K. Walter’, hvor der bliver snakket om nogle ‘uheldige’ episoder med våben, som der angiveligt tidligere har fundet sted på settet.
Det påståes desuden, at flere medarbejdere på settet angiveligt har sagt op på grund af manglende sikkerhedsforanstaltninger, og videoen påpeger, at der var en sikkerhedsafstand på “kun 120 centimeter” mellem Baldwin og Hutchins.
I sagsanlægget fra Hutchins families advokater lyder det desuden, at reglerne foreskriver, at Baldwin kun må tage imod et våben fra den våbenansvarlige, eller når hun står lige ved siden af, men at hun “Ikke engang var i det samme rum.”
Én af familiens advokater, Brian Panish, har udtalt følgende om sagsanlægget mod Baldwin:
“Vi besøgte stedet, vi vurderede området med eksperter, og vi gravede virkelig ned i alt, hvad vi kunne. Jeg synes, at videoen forklarer, hvorfor hr Baldwin og andre var ansvarlige og er ansvarlige for sikkerheden på jobbet, og hvorfor deres hensynsløse adfard og besparende handlinger førte til Halyna Hutchins død.”
Se første del af videoen, som indeholder rekonstruktionen, herunder:
