Efter massiv kritik af den seneste opdatering af Apples kort-app, har virksomheden nu udtalt, at de "vil se nærmere på, hvorfor kort-appen har gjort den russisk-besatte ukrainske halvø Krim til en del af Rusland."
Det er Trudy Muller, en talskvinde fra Apple, der er ude med en officiel udtalelse på vegne af virksomheden.
Muller fortæller, at det kun er den app, som brugere i Rusland benytter sig af, som har fået den omtalte opdatering. Det er sket for at bringe appen op på linje med russisk lovgivning. Ifølge Trudy Muller vil Apple altid følge international og nationale love og regler.
"Vi vil se nærmere på, hvordan vi håndterer de omstridte grænser i vores tjenester, og vi vil måske ændre det i fremtiden som et resultatet," siger hun.
Det var i 2014, at Rusland gik ind i Krim og besatte halvøen. Det skete midt under et oprør mod Ukraines pro-russiske regering. Herefter blev der indført skrappe sanktioner mod Rusland, som den da i dag stadig står ved magt.
Apple har fået ørerne i maskinen i Ukraine, og landets udenrigsminister, Vadim Pristajko, har skrevet flere kritiske opslag omhandlende Apples håndtering af deres kort-app.