Forside Udland Australsk kvinde med helt vanvittig bedrift: Har løbet 150 marathons...

Australsk kvinde med helt vanvittig bedrift: Har løbet 150 marathons på rekordtid

Australsk kvinde med helt vanvittig bedrift: Har løbet 150 marathons på rekordtid
Foto: Privat

En australsk kvinde har netop opnået en helt vild bedrift, som virkelig kræver noget helt særligt at klare. Hun har løbet mere end 6.000 kilometer på bare fem måneder.

Lige nu læser andre

Det er for mange en stor bedrift at gennemføre et marathon, hvor man altså skal løbe 42 kilometer. Det er også en lang distance. Noget, som de fleste bruger en god rum tid på at træne op til.

Forestil dig så at løbe et marathon hver dag. Det virker næsten helt urealistisk, men det kan faktisk godt lade sig gøre.

For fem måneder siden begav 32-årige Erchana Murray-Bartlett sig ud på en helt vild mission. Den australske kvinde ville sætte rekorden for flest marathon i træk løbet af en kvinde.

Og det har hun bestemt også gjort. Erchana har nemlig løbet intet mindre end 150 marathons på ja, 150 dage. Det er mere end 6300 kilometer, hvor Erchana undervejs har brugt ti par sko.

Hun er ligeledes gået en størrelse op i sko, hvilket skyldes hævelse i fødderne.

Udover at lave en rekord, så var formålet også at samle penge ind til en velgørenhedsorganisation, der skal hindre udryddelsen af australske dyr og planter.

Da Murray-Bartlett nåede målet i den australske by Melbourne, kunne hun derfor udover verdensrekorden bryste sig af, at have indsamlet over 100.000 australske dollars, eller knap 500.000 danske kroner til velgørende formål.

Det var da også en meget glad Erchana, som nåede målstregen efter den lange rejse. 

– Det bliver en meget festlig nat. Eller, i hvert fald de to timer det varer, før jeg falder i søvn, udtalte Erchana ifølge DR.

Læs også

Ads by MGDK