Babysitteren havde mistet kontrollen over barnevognen.
Lige nu læser andre
Alle forældres værste mareridt er at miste sit eget barn.
Derfor er der mange, der verden over har siddet med hjertet helt oppe i halsen over en viral video af en babysitter, der mister kontrollen over både barn og barnevogn nær en motorvej.
I videoen kan man se, at babysitteren mister kontrollen over barnevognen, og at den ruller fra hende.
Mens barnevognen buldrer afsted mod motorvejen forsøger hun febrilsk at indhente den, men hun snubler flere gange.
Læs også
Det står altså klart, at barnevognen vil fortsætte ud på kørebanen, hvor der kommer mange biler med høj hastighed hele tiden.
Og netop som det ser ud til, at tragedien for alvor bliver en realitet, kommer en mand til undsætning i allersidste sekund.
Den uhyggelige og samtidig hjertevarmende episode er blevet fanget på et overvågningskamera, og nu har den set dagens lys, hvor den er blevet set mange tusinde gange.
Ifølge People udspillede episoden sig i Hesperia, Californien, USA.
Efter at tragedien er blevet afværget, kan man i videoen se, at manden skubber barnevognen tilbage til babysitterens, hvorefter han giver hende et kæmpe kram.
Manden, der reddede den lille drengs liv, er tidligere lastbilchauffør, og han hedder Ron Nessman.
Det skriver People.
Han havde siddet i nærheden, da han gudskelov opdagede, hvad der var ved at ske:
“Jeg ville ikke være i stand til at leve med mig selv, hvis jeg ikke gjorde noget”, udtalte han efterfølgende.
Han kunne også se, at hele situationen havde traumatiseret kvinden, der var i chok over, hvad der var sket:
“Hendes knæ blødte, og hun var fuldstændig traumatiseret efter at være faldet og set babyen på vej ud i trafikken. Jeg kan kun forestille mig, hvad der foregik i hendes hoved. Det var hjerteskærende”, sagde Nessman.
Du kan se videoen herunder: