Bartender sagsøger tidligere arbejdsgiver: Blev tvunget til at tilbagebetale beløb, der blev stjålet under røveri

Mathias Busekist

170 uger siden

|

09/02/2022
Udland
Foto: Privat
Foto: Privat
En bartender har anlagt sag mod sin tidligere arbejdsgivere og hævder, at de tvang ham til at betale penge tilbage, der blev stjålet under et røveri.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tidligt om morgenen den 4. december 2020 var Edward Parker i gang med den sidste del af sin vagt på en bar i Las Vegas, da en mand kom ind, truede ham med en pistol og krævede alle de kontanter, han havde i kasseapparatet. 

Kasseapparatet blev tømt for i alt omkring 26.00 kroner.

Parker, som naturligvis var traumatiseret efter hændelsen, befandt sig blot få timer senere på et kontor foran ejeren og lederen af baren og restauranten, Lodge Hualapai.

Han forklarede dem, hvad der var sket, men han blev efterladt chokeret, da de krævede, at han skulle tilbagebetale det stjålne beløb.

Da Parker ikke ønskede at miste sit job under coronavirus-pandemien, indvilligede han og betalte til sidst baren tilbage.

Den 42-årige bartender lagde efterfølgende sag an i håb om at kunne få de 26.000 kroner tilbage.

I søgsmålet hævder han, at han blev tvunget til at underskrive aftalen om tilbagebetalingen.

Det siges, at han i de efterfølgende måneder måtte arbejder under dårlige forhold og fik trukket omkring 2.000 kroner fra hver lønseddel for at tilbagebetale det beløb, der var blevet taget.

Ifølge The Independent har han lidt af "slem angst" og haft flere "panikanfald" efter at være blevet udsat for chikane fra sine arbejdsgivere.

Parker blev senere degraderet, hvilket betød, at han i månedsvis stod uden arbejde.

Han blev senere uretmæssigt fyret, ifølge The Washington Post.

Foto: Facebook

Der blev ikke fundet beviser, der pegede mod, at Parker var involveret i røveriet, og to personer blev senere anholdt i forbindelse med forbrydelsen.

"Jeg er overbevist om, at de hele tiden havde til hensigt at afskedige ham, men at de ønskede, at han skulle betale pengene tilbage, og så snart han gjorde det, blev han fyret," sagde Samuel Mirejovsky, en af Parkers advokater, til The Washington Post.

"Det er ikke lovligt, og det er ikke rigtigt," tilføjer han.

Det hele medførte, at Parker blev ked af det, at han til sidst forlod Las Vegas for at tage til Massachusetts.

"De frarøvede mig min drøm," sagde han.

Ads by MGDK