Bekræftet: Terrorangreb på London Bridge

Skrevet af Jakob A. Overgaard

29/11/2019
Det er blevet bekræftet, at der har været et terrorangreb på London Bridge: Foto: Shutterstock
Det er blevet bekræftet, at der har været et terrorangreb på London Bridge: Foto: Shutterstock
Assistant Commissioner Neil Basu fra Londons anti-terror enhed bekræfter på en pressekonference, at en hændelse på London Bridge i dag betragtes som et terrorangreb.

Dagens topnyheder

Tidligere på dagen kom det frem, at en mand på London Bridge blev skudt og dræbt af politiet. 

"En mistænkt mand blev skudt af politiet. Jeg kan bekræfte, at han er død. Hændelsens karakter betød, at vi med det samme behandlede det som et terrorangreb. Nu kan jeg bekræfte, at det bliver betragtet som terror," sagde Neil Basu på pressekonferencen.

Hændelsen omhandlende en mand, der angreb adskillige forbipasserende på broen med en kniv. Flere af dem er efterfølgende i kritisk tilstand. 

I forbindelse med terrorangrebet fandt politiet også et sprægstofbælte, der dog viste sig at være en attrap. 

Indtil videre er motivet ukendt, og gerningsmandens identitet er endnu ikke kendt for offentligheden..

"Det vil være upassende allerede at spekulerede i motivet," fortæller Neil Basu under pressekonferencen.

Den britiske premierminister skriver på Twitter, at han følger sagen og løbende bliver underrettet.

Anmeldelsen om knivangrebet kom allerede klokken 14:58. Britisk politi er fortsat massivt til stede i området omkring broen for at sikre sig, at truslen er afværget.