Betjent giver bøde på 52.000 kroner til Hyundai-ejer: "Du bruger din bil forkert"

Skrevet af Henrik R

13/10/2022
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Bilisten kørte rundt i en helt original Hyundai, men betjenten mente alligevel, at noget var som det ikke skulle være.

Dagens topnyheder

En Hyundai Elentra N-ejer var formentlig ved at få et slagtilfælde, da vedkommende blev stoppet af en betjent i den amerikanske delstat Californien.

Hyundai-ejeren der kører rundt i en Elentra N-model, som ikke er må markedet i Danmark, blev stoppet af en betjent og fik en bøde på intet mindre end $7.000, hvilket svarer til godt og vel 52.000 danske kroner.

Årsagen skyldes, at betjenten mente, at bilen der kommer direkte fra Hyundai-fabrikken og ikke er blevet pillet ved, larmer for meget.

Bilisten kørte rundt med bilen i det såkaldte N-gear, hvilket ifølge motormediet Boosted.dk betyder, at speederen i bilen bliver lidt kvikkere.

Det mente betjenten altså ikke var lovligt på en offentlig vej.

Hævede gradvist bøden

I første omgang ville betjenten straffen Hyundai-bilisten med en bøde på cirka $4.000, hvilket svarer til godt og vel 32.000 kroner. Få minutter senere har betjenten så ladet bøden vokse til svimlende $7.000, altså 52.000 kroner.

Det lader dog til, at betjenten godt er klar over, at han er ude, hvor han ikke kan bunde, for han forsøger at inddrage bilistens kørekort, hvilket han dog ikke må, og han fortæller samtidig bilisten, at denne kan sagsøge Hyundai for deres 'ulovlige' indstilling.

Slutteligt fortæller betjenten, at bilisten skal få ordnet sin bil og derefter køre den til syn. Det bliver dog svært, for bilen er fabriksny, og der er altså slet ikke pillet ved den.

Du kan se hele den bizarre situation i videoen herunder, da den er blevet filmet.