Betjent frifundet efter at have skudt mod mand i håndjern: Forvekslede agern med lyden af pistolskud

Mathias Busekist

22 uger siden

|

20/02/2024
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er tilsyneladende tale om en forfærdelig misforståelse.

Dagens topnyheder

Okaloosa County Sheriff's Office i Florida har bekræftet en mildest talt chokerende hændelse, som involverer én af deres ansatte, der kom til at forveksle lyden af et agern, der ramte hans bil, med lyden af skud, der blev affyret.

Betjenten blev faktisk så bange ved lyden at agernet, der faldt, at han med ét tømte et helt magasin mod sin bil, hvor en sort mand, som han kort forinden havde anholdt, sad på bagsædet iført håndjern.

På mirakuløs vis blev manden ikke ramt af ét eneste skud, skriver The Guardian.

Okaloosa County Sheriff's Office bekræfter videre, efter at have set videomateriale, der viser scenerne finde sted, at Jesse Hernandez først "hørte skuddene", hvorefter han rullede rundt og bad sin partner om assistance.

Partneren, Beth Roberts, "hørte skuddene" samt "Hernandez' skrig", hvorfor også hun begyndte at skyde mod bilen.

Siden da har man med en intern undersøgelse fastslået, at Hernandez ikke vil blive tiltalt i forbindelse med hændelsen.

Beth Roberts' brug af sit tjenestevåben blev også anset for at være rimelig - og hun blev altså også frifundet.

Sheriffen i Okaloosa, Eric Aden, udtaler i forbindelse med den skrækkelige hændelse, at han udmærket er klar over, at situationen har været "traumatisk" for den mistænkte, men at fremover vil bruge hændelsen i træningen af kommende vicesheriffer, for at undgå at lignende hændelser kan finde sted.

Han udtaler videre, at han er overbevist om, at Hernandez ikke handlede med ond vilje, men at der derimod var tale om én stor fejltagelse.

"Selvom hans handlinger i sidste ende ikke var berettigede, tror vi, at han følte, at hans liv var i umiddelbar fare," udtaler sheriffen, ifølge The Guardian.

Okaloosa County Sheriff's Office har sammen med amtets statsadvokat ikke fundet nogen årsag til at rejse tiltale mod Hernandez.

Hernandez har dog siden sagt sin stilling op og derfor ikke længere i tjeneste.