Betjente fyret fra jobbet: 3-årig pige døde i brandvarm politibil

Skrevet af Sol Stoffregen

06/10/2016
Her ses politibetjenten Cassie Barker med sin lille datter, som i fredags døde i sin mors patruljevogn. Foto: Privat.
Her ses politibetjenten Cassie Barker med sin lille datter, som i fredags døde i sin mors patruljevogn. Foto: Privat.
I mindst fire timer blev en lille pige efterladt i en politibil. Det kostede hende desværre livet.

Dagens topnyheder

To politibetjente begik deres livs brøler i sidste uge. De efterlod en tre årig pige i deres patruljevogn i mindst fire timer, hvilket kostede barnet livet, skriver det amerikanske medie NY Post.

Den tragiske sag fra Mississippi i USA har taget en ny drejning, efter det er kommet frem, at det var den ene betjents datter, der døde i bilen. 

Politibetjenten Cassie Barker og hendes makker, Clark Ladner, efterlod af ukendte årsager hendes tre-årige datter i patruljevognen i fredags. Bilen blev meget varm på grund af de høje temperaturer udenfor, og da Cassie Barker og hendes makker vendte tilbage til bilen, var datteren død. 

Først blev de to politibetjente suspenderet uden løn, mens sagen blev efterforsket, og i går blev de fyret. 

Ifølge efterforsker Glenn Granna fra Hancock County i Mississippi oplyser, at hverken Cassie Barker eller Clark Ladner er blevet sigtet indtil videre. 

De to glemsomme betjente har ikke ønsket at udtale sig, skriver Ny Post.