Billede fører til voldsom kritik af flyselskab: Er det mad eller afføring?

Skrevet af Mathias Busekist

8 uger siden

|

22/03/2024
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Billedet har fået så meget opmærksomhed, at flyselskabet har reageret.

Dagens topnyheder

Danskerne er ikke kendt som et folkefærd, som benytter sig særlig meget af det sociale medie Reddit, og de danskere, som faktisk bruger det, bruger det som regel til at dele sladder om diverse danske kendisser og influencer.

Reddit huserer nemlig tonsvis af forum - eller subreddit, som det egentlig hedder - i form af mere end tre millioner individuelle subreddits.

Du kan med andre ord finde et subreddit om næsten alt, og således også om det australske flyselskab Qantas.

På dette subreddit er der 18. marts blevet delt et billede af et måltid, som en passager fik serveret under en flyvetur, ifølge B.T.

Billedet var med ét med til at lave rav i den, da det mildest talt ser uappetitligt ud. Faktisk er folk enige om, at det ligner opkast.

Foto: Reddit

"Hvad i alverden er det for en blanding? Er det pasta? En tærte? Alt det, der blev skrabet ud af flyets ovn?"

"Det er meningen, det skal skylles ud, ikke spises."

"Min første tanke er, at det er hundemad."

Mest af alt lader der dog til at være enighed om, at det ligner afføring.

En bruger spørger også personen, der har delt billedet, hvordan det smagte, og svaret er klart:

"Som skam og fortrydelse."

Qantas er da heller ikke bleg for at indrømme, at det ikke ser særlig lækkert ud.

En talsperson siger til 7news, at flyselskabet er "utroligt skuffet over, hvordan dette måltid blev præsenteret," samt at "dette (måltid, red.) slet ikke lever op til vores høje standarder."