Bizart lovforslag: Piger skal vise underliv for at dyrke sport

Skrevet af Lukas Jepsen

18/04/2021
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Den republikansk-kontrollerede amerikanske delstat Florida, har vedtaget et lovforslag, der kan kræve at piger gennemgår genital inspektioner for at deltage i sport.

Dagens topnyheder

Det lyder nærmest absurd, men den er god nok. Hvis du vil deltage i sport i forbindelse med skole i Florida, kan du meget vel blive bedt om at trække bukserne ned, for at bevise om du er mand eller kvinde - det skriver Unilad.

Lovforslaget, HB 1475, vil også forbyde transseksuelle atleter fra at konkurrere i kvinder og pigers sport. Florida slutter sig til en voksende liste over amerikanske stater, der enten overvejer en lignende lov eller allerede har stemt sådan en på plads.

Efter en times debat blev lovforslaget vedtaget med 77 stemmer mod 40, og kun et medlem af Det Demokratiske Hus stemte for lovforslaget.

I lovforslaget hedder det, at hvis der er tvivl om en en kvindelig studerende atlets køn, kan de være forpligtet til at gennemgå en "helbredsundersøgelse og modtage en erklæring fra den studerendes sundhedsplejer til at kontrollere den studerendes biologiske køn,”

“Sundhedspersonalet kan verificere den studerendes biologiske køn som led i en rutinemæssig fysisk undersøgelse ved kun at basere sig på en eller flere af følgende: 1. Den studerendes reproduktive anatomi; 2. Den studerendes genetiske makeup; eller 3. Den studerendes normale endogent produceret testosteron niveauer,” - står der i det omdiskuterede lovforslag.

Forud for afstemningen i Florida den 14. april, udsendte National Collegiate Athletic Association (NCAA), en erklæring hvori det hed sig, at det vil overveje at trække mesterskaber fra stater, der forbyder transkønnede atleter at deltage i pigers sport.

"Når det afgøres, hvor mesterskaber afholdes, er NCAA’s politi, at kun steder, hvor værter kan forpligte sig til at skabe et miljø, der er sikkert, sundt og fri for forskelsbehandling bør vælges," - lyder det i erklæringen.

"Vi vil fortsætte med nøje at overvåge disse situationer for at afgøre, om NCAA mesterskaber kan gennemføres på måder, der er imødekommende og respektfulde over for alle deltagere," tilføjede den.

Republikanerne der har stået for lovforslaget, har udtalt, at målet med den nye lov er at sikre “retfærdighed i sport.”

"Der er en iboende, biologisk, ubestridelig forskel mellem mænd og kvinder, drenge og piger. Kort sagt: Vi blev designet anderledes, " - fortæller talskvinde Traci Koster.

Demokrater i Florida, og andre stater,er gået i krig mod dette synspunkt, og hævder i stedet at lovforslag som disse angriber rettighederne for transpersoner.

Repræsentant Anna Eskamani sagde til Parlamentet: “Sport er blevet en anden vej til at angribe transpersoners rettigheder. Og disse bestræbelser har forårsaget utrolig skade på trans unge, der ligesom alle børn, især midt i en pandemi, fortjener medfølelse og støtte,”

Det kontroversielle lovforslag synes dog heller ikke at møde megen sympati, uden for det republikanske parti.

American Civil Liberties Union sagde beskriver ligeledes forslaget som en trussel mod transkønnedes eksistens.

"Der har været mange eksistentielle trusler mod trans eksistens, men der er noget unikt farligt ved, hvad der foregår lige i dette øjeblik med kombinationen af sport og sundhedspleje. Jeg tror, den impuls, der ligger til grund for begge er at forsøge at etablere, at det er skadeligt at være trans, " - fortalte Chase Strangio, vicedirektør for transseksuelle retfærdighed på ACLU til CNN i sidste måned.

USA er et land hvor sportsstjerner kan have stor indflydelse, særligt indenfor problemstillinger om social retfærdighed. Blandt andet har diverse atleter udtrykt sig meget åbent om støtten til organisationen Black Lives Matter, og der virker derfor heller ikke usandsynligt, at dette lovforslag snart vil få øget fokus fra denne side.