Historien om den californiske mor, der siger, hun har overlevet uden mad og med lidt vand i tolv dage i Zion National Park, bliver nu betvivlet.
Det skyldes blandt andet, at redningsfolkene, der søgte efter hende, kan se flere uoverensstemmelser i Holly Suzanne Courtiers historie.
ABC4 Utah siger, at det meget usandsynligt, at den 38-årige har kunnet overleve tolv dage, hvis hun taler sandt.
Burde have hørt redningshold
Darrell Cashin, betjent, var en del af redningsholdet, der fandt Courtier en kilometer fra parkeringspladsen, hvor hun sidst blev set.
Det skriver New York Post.
Han fortæller blandt andet, at hun burde have hørt redningshold eller set andre vandrere i området. Zion National Park er nemlig et velbesøgt område, og han er heller ikke overbevist, når hun siger, hun har måtte drikke forgiftet vand for at overleve.
"Hvis hun havde drukket det vand, så skulle hun have haft et meget stærkt immunforsvar. Ellers var hun blevet meget syg. Formentlig så syg, at hun ikke kunne have klaret at kome ud på egen hånd," siger Cashin.
Udsagn stemmer ikke overens
Kvinden hævder også, at hun har fået en slem hovedskade, men paramedicinerne så ingen tegn på traume.
"De udsagn, familien har givet, og de udsagn, der er kommet fra parken, hænger ikke sannen. Det er den type spørgsmål, jeg tror, alle har. Jeg tror, at hun kun kan svare på dem," siger Cashin.
Jillian Courtier-Oliver har blandt andetr sagt, at hendes søster havde blå mærker over hele kroppen. Hun siger også, hun havde tabt sig en del, da hun blev fundet.
Holly blev dog ikke indlagt, da hun blev fundet.