Forside Udland Blev opfordret til abort 5 gange, fordi Noah ingen hjerne...

Blev opfordret til abort 5 gange, fordi Noah ingen hjerne havde: Se hvordan det går ham i dag

Blev opfordret til abort 5 gange, fordi Noah ingen hjerne havde: Se hvordan det går ham i dag
Foto: Good Morning Britain / YouTube

Selvom Noah blev født med kun to procent af sin hjerne, har han formået at kæmpe sig tilbage til livet.

Lige nu læser andre

Det er et mirakel, at britiske Noah Wall overhovedet blev født. 

Under graviditeten blev hans forældre nemlig opfordret ikke bare én, men hele fem gange til at få en abort, da scanningsbilleder viste, at Noahs hjernemasse ikke udviklede sig korrekt.

Faktisk frygtede lægerne ifølge Ladbible, at Noah ville blive født uden hjerne og dermed dø under fødslen, eller at han i bedste tilfælde ville blive født med en unaturligt lille hjerne og dermed blive alvorligt hjerneskadet. 

Og lægerne fik ret i, at Noah blev født med en alt for lille hjerne. 

Læs også

Ved fødslen havde han nemlig kun to procent af den hjernemasse, som babyer normalt har, men lægerne fik heldigvis ikke ret i, at Noah ville få et dårligt liv som hjerneskadet. 

Hjernen ‘voksede’

På mirakuløs vis begyndte Noahs hjerne at ‘vokse’, og da han var tre år gammel, havde han 80 procent af den normale hjernemasse. 

Noahs forældre er derfor ubeskriveligt glade for, at de ikke lyttede til lægernes råd. 

“Hvis yngre folk fik det tilbud [red. at få en abort], havde de måske følt sig presset til at tage imod. Men fordi vi er ældre forældre, ved vi bedre, og vi er positive mennesker,” har Noahs far, Rob, forklaret. 

“[…] se på ham! Han er frisk som en havørn,” har han desuden udtalt om sin søn, der i dag er i stand til at gøre alt det, som lægerne havde forudset, at han aldrig ville blive i stand til. 

Noah kan således både tale, høre, se og smile, og han kan se frem til et langt og forholdsvis normalt liv. 

Noahs forældres, Rob og Shirley, har desuden været i Australien, hvor Noah er blevet godkendt til en særlig behandling, der skal hjælpe ham med de få udfordringer, hans manglende hjernemasse giver ham.

Den stærke dreng begynder på behandlingen, når han bliver gammel nok. 

Hør mere om Noah i videoen herunder:

Klik for at vise eksternt indhold fra youtube,
- Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

 

 

 

Læs også

Ads by MGDK