Bøller kastede æg på mors hus for: Så tog hun en voldsom hævn

Skrevet af Henrik R

26/10/2021
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En mor blev straffet efter den voldsomme hævn hun tog mod 15 drenge, da de kastede æg på hendes hus.

Mest læste i dag

En gruppe drenge ville mobbe sønnen til Zoe Edwards, og det gjorde de ved at torpedere hendes hus med masser af æg. Det ville Zoe naturligvis ikke finde sig i, så hun satte efter drengene.

Den britiske kvinde hoppede ind i sin bil, og så satte hun ellers i jagt efter sin søns mobbere med et ladt luftgegevær.

Den 38-årige mor, Zoe Edwards, havde efter sigende fået nok af mobningen, og ville stoppe de 15 drenge, der deltog i ægkastningen.

Det blev dog Zoe Edwards og ikke de 15 drenge, der endte med at måtte bøde for det.

Kvinden blev idømt til samfundstjeneste og til at betale sin søns mobbere, hvad der svarer til 600 kroner hver i tort (i alt knapt 5.500 kroner), fordi hun beskød dem med kuglerne fra luftgeværet, og fordi hun truede dem.

Moderens advokat kaldte dommen usmagelig.

"Det her er helt klart en isoleret hændelse. Anklagernes opførsel var ekstremt provokerende. De unge drenge, som de jo er, var selv skyld i den ulykke, der ramte dem. De var udelukkende mødt op for at mobbe og forfølge sønnen. At drengene nu modtager en kompensation for handlingerne, er usmageligt," udtalte forsvarsadvokaten Lee Bonner ifølge mediet opposingviews.com.

Dommeren mente, at straffen, drengene udstod ved at blive beskudt af kugler og trusler, var ude af proportioner med deres handlinger, selvom ingen kom til skade af kuglerne.