Børnehave med opråb til forældre: ‘Er du ikke glad for at se dit barn?’

Skrevet af Henrik R

25/06/2022
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det var en noget anderledes seddel, der mødte forældrene til børnene i børnehaven.

Mest læste i dag

I dag fylder vores telefoner meget i hverdagen - vi er online døgnet rundt og skal hele tiden følge med på sociale medier, skrive beskeder og modtage- eller foretage opkald.

Efterhånden er der kommet mere fokus på, hvor stor en tidsrøver telefonen er og hvor meget den fjerner fokus for andre ting - netop dette, ville personalet i en børnehave gerne gøre forældrene opmærksomme på.

Det er ikke unaturligt for forældre at blive mødt af sedler i børnenes institutioner - der kan være huskesedler på udflugter, ekstra tøj eller andre beskeder. Men en dag, da Juliana Farris Mazurkewicz skulle hente sit barn i børnehaven i Texas, var det en helt anderledes besked som hang på døren.

"Du henter dit barn, LÆG TELEFONEN !!!!

Dit barn er glad for at se dig! Er du ikke glad for at se dit barn ?? Vi har set børn forsøge at vise deres tegninger, mens forældrene bruger mobiltelefonen. Vi har hørt børn sige, 'Mor, mor, mor.' Mens forældrene har mere fokus på sin telefon end sit eget barn. Det er skræmmende. Læg din mobil væk !! ” Lød ordene på sedlen.

Forældre blev kede af det

Juliana var enig i sedlens budskab og tog det ikke nært - mens andre forældre blev meget oprørte eller kede af sedlen.

Hun tog et billede af sedlen og offentliggjorde den på Facebook - hun havde aldrig forventet at sedlen ville få så meget opmærksomhed.

På få dage blev opslaget delt over 2 millioner gange.

Flere forældre mente ikke at børnehaven burde blande sig i, hvordan forældrene gør, når de henter deres børn - da det jo kunne være et vigtigt opkald fra arbejde eller en nødsituation der var tale om, så de var nødt til at tale i telefon.

Opslaget har dog også modtaget meget positiv feedback, fra personer som er helt enige.

“Amen” skriver en person helt kort til opslaget.

“Jeg kunne ikke være mere enig”. Skriver en anden.

Her kan du se sedlen, som nu er gået viralt.

Det var denne seddel, som forældrene blev mødt af.