Britisk medie: Meghan Markle stikker til kongehuset

Hertuginde Meghan Markle fik sendt en stikpille af sted mod det britiske kongehus, da hun holdt tale.

Det amerikanske medie Fortunes holdt en begivenhed med navnet Most Powerful Women Next Gen Virtual Summit, og Her skulle Meghan Markle holde tale, hvor hun nægtede at kalde dem kongehuset andet end ’The Institution’.

Det skriver Express.

Læs også

Hundeejere i chok: Fire hunde døde af forgiftet kød

Coronapandemien er langt fra forbi, og begivenheden fandt derfor sted online, hvor Meghan Markle talte fra sit hjem i Californien.

Hun skulle blandt andet snakke om, hvordan hun og Harry bruger sociale medier.

”Vi havde en Instagram-profil gennem The Institution og vores kontor i England. Den blev ikke styret af os. Der var et helt hold.”

Parret er trådt tilbage fra det royale liv, og dette blev blandt andet skrevet på deres Instagram-Profil ved navn Sussex Royal.

Den Instagram-profil er sidst opdateret 30. marts, da man blev enige om, at man ville droppe brandet. Det var en profil, som flere end 10 millioner mennesker fulgte.

Bruger fortsat ikke sociale medier

Meghan Markle tog beslutningen om, at hun ville lukke alle sine personlige Twitter-, Facebook- og Instagram-profiler, da hun giftede sig med Harry.

Hun sagde under hendes tale, at hun fortsat ikke bruger sociale medier, da hun mener, at det har vanedannende egenskaber, som kan sammenlignes med stoffer.

”Jeg er meget bekymret for folk, der er besat af det, og det er så meget en del af vores daglige kultur for så mange mennesker, at de er afhængige af det. Jeg ved ikke længere, hvad der er derude, og det har været nyttigt for mig,” siger hun.

Prins Harry og Megan Markle er for nylig flyttet ind i et nyt hjem til 90 millioner kroner nær Los Angeles, hvor der blandt andet er tennisbane, swimmingpool og et sommerhus til børnene på deres grund.

Læs også

Så mange flygtninge er ikke i arbejde efter 10 år i Danmark

 

Dagens Gossip