Brugte kæbetræner i flere måneder: Model afslører dramatiske forandringer

Skrevet af Mathias Busekist

07/03/2021
Foto: TikTok
Foto: TikTok
Han har brugt kæbetræneren i flere måneder, og nu viser han resultatet frem.

Mest læste i dag

Luca Marchesi fortæller, at han er kæbernes konge, og det kan meget vel være, at han er det.

Han har i hvert fald vist resultatet af flere måneders træning frem på TikTok i en video, der har fået i underkanten af 2 millioner visninger. 

Det skriver Daily Mail.

Foto: TikTok

TikTok-stjernen, hvis kæbe i forvejen var meget fremtrædende, har nu spurgt sine følgere, om de mener, at hans look er for meget. Og der er mange af dem, der ikke lægger skjul på, hvad de mener om hans kæbe. 

"Alvin og de frække jordegern har været meget stille siden du har delt det her," skriver en bruger på TikTok.

"Alvin, kom og hent din bror," tilføjer en anden. 

Der er også flere, der mener at det ligner, at han gemmer agern til vinteren, ligesom de påpeger, at det ligner, at den nederste del af hans ansigt nu ligner en trekant, der er vendt på hovedet.

Foto: TikTok

Det er kommentarer som ovenstående, der fik Luca til at melde ud, at han ville lukke sin TikTik-konto. 

"Jeg ville blot informere jer om, at jeg kommer til at lukke denne TikTok-konto. Det er sådan, at hvis jeg modtager fem beskeder, så er fire af dem kritik eller onde kommentarer," siger han, hvorefter han tilføjer:

"Vi har haft det sjovt sammen, men det giver ikke mening at fortsætte."

Foto: TikTok

Marchesi fortæller, at det hele startede, da hans kæreste forlod ham. Han begyndte at føle, at kæresten havde forladt ham, fordi han vejede for meget.

"Det var ikke nogen god tid. Jeg var blevet droppet af min kæreste, hvilket fik mig til at føle, at jeg var blevet for stor," siger han. 

Det medførte, at han begyndte at træne, herunder også kæben. 

Han ville nemlig for alt i verden være model, men han blev konstant afvist, da han enten vejede for meget, og ellers blev han afvist på grund af sit ansigt. 

Marchesi fortæller dog slutteligt, at han nu har scoret flere modeljobs.