Carla vil livestreame fødsel: Så meget koster det at se med

Skrevet af Julie Møller

12/05/2021
Foto: Instagram.
Foto: Instagram.
Carla Bellucci har tjent gode penge på sin graviditet. Nu vil hun også livestreame selve fødslen.

Dagens topnyheder

Carla Bellucci, der i øjeblikket venter sit fjerde barn, påstår at have tjent over 340.000 kroner ved at dele billeder af sig selv på mediet OnlyFans.

OnlyFans er et medie fyldt med indhold - især pornografisk indhold - hvor skaberne, så som Carla Bellucci, kan tjene penge fra brugere, der abonnerer på deres indhold. 

39-årige Carla Bellucci, der er bosat i den engelske by Hitchin, har ikke oplevet at miste fans på grund af den voksende mave. Tværtimod er der mange med en 'graviditets-fetish', der følger med, fortæller hun til The Mirror.

“Hvorfor ikke?”

Derfor vil Carla Bellucci nu livestreame sig selv, når det fjerde barn kommer til verden. Folk er villige til at betale rigtig mange penge for det, og Carla Bellucci ser ikke noget problem i at have et kamera tændt undervejs.

“Jeg er blevet tilbudt 86.000 kroner fra en af mine OnlyFans for at livestreame min fødsel - og ved du hvad, hvorfor ikke?”, forklarer gravide Carla Bellucci.

“Jeg vil give mine fans chancen for at se min fødsel for 86.000 kroner. Jeg mener, folk føder i programmet One Born Every Minute (britisk tv-program red.), og jeg kan ikke se forskellen. Jeg er ret sikker på, at de ikke engang får betaling for det,” siger Carla Bellucci. 

Hun er klar over, at hendes udmelding vil resultere i en indbakke fyldt med hadefulde beskeder, men Carla Bellucci vil ikke lade internettrolde bestemme over hende, slår hun fast. 

”Jeg ved godt, at folk bliver sure, men jeg er en forretningskvinde, og jeg skal tjene penge. Jeg er min virksomhed,” forklarer Carla Bellucci, der arbejder som model og influencer.

"Jeg er nervøs for live-streaming af min fødsel, men i sidste ende er det mange penge at gå glip af,” fortæller hun.