Chok ved Wimbledon: 8-årig pige død

Skrevet af Mathias Busekist

06/07/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
London er i chok.

Dagens topnyheder

Torsdag er en Land Rover kørt ind i en skolebygning i Wimbledon i London og har efterladt Storbritannien i chok.

Bag rattet sad en kvinde i 40'erne, som er blevet anholdt for at have kørt uforsvarligt.

Sågar måtte hele 16 mennesker behandles ved skolen, mens 10 blev hastet til et nærliggende hospital. Flere af dem er i kritisk tilstand

Derudover er det blevet bekræftet, at en otteårig pige har mistet livet.

Det skriver Sky News.

Politiet har endnu ikke været i stand til at konkludere, hvorfor hun kørte ind i skolebygningen.

Spørger man Clair Kelland, der er chef for politiet i det sydvestlige London, er der dog ikke tale om en terrorrelateret handling.

"Dette er en tragisk nyhed, og vores tanker går til pigens familie og venner, og alle der har været berørte af tragedien i dag," siger hun ifølge B.T.

Der blev rekvireret 20 ambulancer og en helikopter til skolen, hvor der går piger i alderen fra fire til elleve år. 

"Vi er fortsat på stedet og fortsætter vores efterforskning af de fulde omstændigheder omkring hændelsen," siger Clair Kelland

Pigerne skulle angiveligt have været i gang med at lege på græsset, da bilen kom kørende.

Ifølge skolens hjemmeside var torsdag den sidste dag inden sommerferien for de yngste elever mellem fire og otte år.