Chokerende dødsfald: 7-årig dreng fundet livløs i vaskemaskinen

Skrevet af Henrik R

29/07/2022
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En 7-årig dreng havde været forsvundet i flere timer, da han pludselig dukkede op livløs i familiens vaskemaskine.

Dagens topnyheder

7-årige Troy fra staten Texas blev torsdag eftersøgt i flere timer. Til sidst blev drengen fundet, men desværre var det ikke i live, og på bizar vis blev han fundet i vaskemaskinen, der stod i familiens garage.

Hans adoptivforældre havde tidligere på dagen alarmeret politiet, fordi den 7-årige var forsvundet. Det fortæller Robert Minchew fra Harris County Sheriffs Office til flere amerikanske medier.

Det er på nuværende tidspunkt uklart, om der var vand i maskinen, og om låget var lukket, da drengen sad i den. 

  Den præcise dødsårsag er i øjeblikket ved at blive undersøgt.

Vinduer og døre var lukket

Politiet gav heller ingen oplysninger om, hvorvidt Troy K. var kravlet ind i maskinen, eller om der var mistanke om en forbrydelse. 

"Vi ved ikke, hvad der skete, men vi vil finde ud af det," sagde Minchew til New York Post.

Han kunne på nuværende tidspunkt ikke fortælle, om den 7-årige Troy var blevet dræbt af vaskemaskinen, eller om han var blevet slået ihjel og derefter placeret i vaksemaskinen.

Efter adoptivforældrene alarmerede politiet, ransagede betjentene huset. 

Der var ingen tegn på, at en dør eller et vindue stod åbent, og at drengen kunne flygte gennem det. 

Troy blev adopteret i 2019 og boede alene i huset med sine forældre.