Coca Cola lancerer vodka-sprite med 10% alkohol: Her kan den købes fra april

Skrevet af Kamille Isaksen

26/03/2024
Foto: Coca Cola / Shutterstock
Foto: Coca Cola / Shutterstock
Til april måned vil det være muligt at købe den nye variant.

Dagens topnyheder

Hvis du er en af dem, som nyder godt af at blande din alkohol med sodavand, så er der godt nyt.

Coca-Cola og Pernod Ricard (en fransk virksomhed, der fremstiller alkoholiske drikke, red.) ryster nu posen og sender et spritnyt produkt ud i æteren i april måned.

Den nye drik kommer ikke til Danmark i første omgang, men hvis du kører over grænsen, vil du kunne finde den på hylderne meget snart.

Sådan skriver mediet Chip.

Produktet, der er på vej, er en ready-to-drink vodka-sprite, som altså sørger for, at forbrugere slipper for selv at mikse en drink, når de er til fest.

I stedet kan de meget snart købe en 'Absolut Vodka Sprite', som har en alkoholprocent på 10, takket være et friskt samarbejde mellem drikkevaregiganterne.

Den nye drik blev lanceret i Storbritannien i februar, og bliver lanceret i Tyskland, Spanien og Holland i april.

Tidligere Coca Cola-samarbejder

Samarbejdet med Pernod Ricard er ikke Coca Colas første, og faktisk har de gennem årene indgået en række bemærkelsesværdige samarbejder, der spænder over forskellige industrier og formål.

Et godt eksempel er samarbejdet med WWF (World Wildlife Fund), som de indgik for at fremme bæredygtighed og reducere virksomhedens klimaaftryk.

Coca-Cola har også indgået samarbejder inden for sportsverdenen, især med store sportsbegivenheder som de Olympiske Lege og FIFA verdensmesterskabet i fodbold, for at fremme en sund livsstil og bringe mennesker sammen omkring sport.

Disse partnerskaber demonstrerer Coca-Colas langsigtede engagement i at støtte globalt samvær og fællesskab.