Cyklistens ulækre 'gave' i indkørsel fanget på kamera

Skrevet af Mathias Busekist

23/10/2021
Foto: Privat
Foto: Privat
Mange er blevet efterladt forfærdet, efter at en cyklist blev fanget på video, mens hun efterlader en "gave" i en indkørsel.

Dagens topnyheder

Kvinden, som blev fanget af overvågningskameraerne, der er blevet sat op i en flot indkørsel i Melbourne, som havde cykelhjelmen på, men tilsyneladende ingen cykel, må have været ved at sprænge. 

Hun valgte nemlig at efterlade "en del af sig selv", da hun gik på hug i et havebed i et tilfældigt hjem. 

Hun kan efterfølgende ses trække cykelshortsene op igen, mens hun hastigt kigger sig over skulderen, inden hun forlader hjemmet samme sted, hun kom ind. 

Optagelserne blev efterfølgende delt på Reddit, hvor flere brugere har efterladt en kommentar.

Det skriver News.com.au.

"Det er ulækkert, men også lidt imponerende. Det er næsten samme hastighed, som man ser i Formel 1," skriver en bruger. 

"Ingen blade, ingen telefon? Det vidste jeg ikke engang var muligt," tilføjer en anden.

Foto: Privat

Ikke første gang

Det er såmænd ikke første gang for indbyggerne i Melbourne, at man oplever at skulle fange en luskebuks. 

Det samme skete nemlig sidste år, da en løber ikke længere kunne holde det inde. 

Shayne Whiteley satte overvågningskameraer op for at fange plantetyve, men blev i stedet forfærdet over, hvad han så, da han tjekkede optagelserne. 

Han kunne fortælle til Herald Sun, at der såmænd var et toilet længere nede ad vejen, som manden fint kunne have benyttet. 

"Jeg blev frastødt, hvilket mest af alt kom ved tanken af, at mange børn leger her i haven," siger han. 

"Jeg var derfor nødt til at tage en skovl og fjerne det."