'Datingekspert' skaber vrede: Fraråder at date enlige mødre

Skrevet af Henrik R

23/06/2022
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En 'datingekspert' har skabt vrede og forargelse, efter at have delt en video på det sociale medie TikTok, hvori han deler tre årsager til, at mænd ikke bør date enlige mødre.

Mest læste i dag

En TikTok-stjerne og selvproklameret 'datingekspert' oplever i øjeblikket massiv kritik i kommentarsporet til en af sine videoer. Det sker efter, at han blandt andet har udtalt, at enlige mødre kun er gode til 'fritidsbrug' for mænd.

Amerikanske Myron Gaines, der er vært for en podcast kaldet Fresh & Fit, delte for nylig en video, der nu er gået viralt, hvori han gav tre årsager til, hvorfor mænd ikke bør date enlige mødre. Det skriver News.com.au.

Han fortalte sine 45.000 følger på TikTok, at 'enkelt sagt', så vil enlige mødre aldrig komme til at sætte dig først. 

"Børnene kommer først, hvilket er fint, og som det skal være. Men du er nødt til at forstå, at du altid vil være bagerst," forklarede han som sit første punkt. 

Derefter fortalte han også, at mænd bør huske, at de har 'nul rettigheder' til deres nye partners børn, hvis de ender med at gå fra hinanden. 

"Det er ikke dine børn, så du kan ikke disciplinere dem. Ovenikøbet kan hun tage dem fra dig når som helst, hvis I to beslutter at gå fra hinanden," sagde han. 

Men i det sidste og nok også mest kontroversielle punkt, sagde Myron, der på TikTok hedder realtalkmiami, at han mener, at mænd kun børe date enlige mødre 'rekreativt' til engangsknald. 

"Til sidst skal du betale for en anden mands ansvar," forklarede han. 

"Gutter, enlige mødre er kun til fritidsbrug. Beskyt dig selv og din tegnebog. Peace."  

Det tog ikke lang tid, før hans video gik viralt, hvilket fik både kvinder og mænd til at kommentere på hans 'datingråd'. 

"Kun fritidsbrug. Det her er skrald. Hvis du taler sådan på en offentlig platform, er jeg bange for at tænke på, hvad du laver privat," kommenterede en kvinde. 

"Kun fritidsbrug? Som vi er et produkt, der skal bruges?" skrev en anden, mens en tredje tilføjede: "Jeg gispede faktisk. Han er frastødende." 

En mand besluttede sig også for at blande sig i kommentarfeltet, hvor han blot skrev: "Virkelig trist." 

En anden mand sagde, at selvom han er enig, mener han, at hvis nogen har et stærkt forhold til sin partner, vil det fungere. 

"Jeg elsker min stedsøn, og han elsker mig som en far," skrev han. 

Min forlovede disciplinerer min datter. Hun er ikke hans, men hun bliver behandlet som at hun er. Jeg forventer, at han disciplinerer hende. Han er en rigtig mand," skrev en forarget kvinde.

Flere brugere har endda krævet, at Myron sletter sin konto på det sociale medie, mens andre fortsat kritiserer hans 'datingråd'. Han har endnu ikke selv svaret.