De kalder ham 'Testikel-kongen': Nu viser han, hvad han spiser til morgenmad

Skrevet af Nicolai Busekist

22/02/2023
Foto: TikTok
Foto: TikTok
Han er blevet kendt under det noget specielle navn 'Testikel-kongen' – og det er ikke uden grund, at han har fået dette øgenavn.

Dagens topnyheder

En mand er blevet kendt som 'Testicle King' ('Testikel-kongen', red.), efter han har filmet sig selv, mens han spiser testikler fra forskellige dyr.

31-årige Pauly Long fra Philadelphia i USA har en anderledes kost, end de fleste andre. Faktisk er den så speciel, at der er folk, der har sammenlignet med ham med seriemorder Jeffrey Dahmer.

Pauly, der er influencer og i dag bor på Bali, gik sidste år viralt, da han delte en video af sig selv, hvor han spiste en rå testikel fra en ged.

Men ifølge Paul selv, er det ikke uden grund, at han indtager den noget bizarre kost. Tværtimod gør han det, fordi det efter sigende har ændret hans krop og liv.

Det er dog ikke alle, der er helt så glade for, hvad den såkaldte 'Testikel-konge' vælger at putte i munden. En af dem, der ikke er specielt begejstret for det, er hans forlovede Viana.

Det skriver det britiske medie Daily Star.

Vania, som han har en otte måneder gammel søn med, er dog endt med at acceptere Paulys usædvanlige kost.

Men hendes accept af, at hendes forlovede spiser, som han gør, er dog ikke helt uden udfordringer, da flere har stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor hun danner par med en mand, der spiser testikler.

"Folk kalder mig altid Dahmer, med henvisning til Jeffrey Dahmer og Netflix-serien, der udkom om ham sidste år, fordi jeg spiser dyreorganer," siger Pauly.

"De siger, at jeg kommer til at dø. Ellers spørger de bare hvorfor og hvordan jeg ikke er død endnu."

"De siger racistiske ting om min kone som: 'Hun må være en købt kvinde, der prøver at få hans penge, for det kan ikke passe, at hun ville blive hos ham, når han altid spiser de ting'."

"Listen bliver ved og ved og ved, og ærligt talt er jeg ligeglad efterhånden. Det fortæller mig bare, at jeg er på rette vej, og at jeg udvikler mig hver dag."

"Hvis du ikke har kritikere, gør du ikke nok. Og hvis du har kritikere, gør du noget rigtigt."

"Med berømmelse kommer had, og jeg forstår, at det desværre er sådan vores syge verden fungerer, og at det følger med territoriet."

Det er dog ikke alle, der er kritiske over for det, da der også er flere, der respekterer ham for den bizarre kost - og er tilmed blevet inspireret til selv at prøve.

Han er kendt af sine millioner af følgere som 'Testikel-kongen', og det er en titel, som han helt afgjort lever op til.

"Folk omtaler mig ofte som 'Testikel-kongen', da jeg blev ret populær af at spise rå testikler fra tyr, ged og lam," fortæller han.

"De bedste kommentarer er folk, der støtter mig og fortæller mig, hvor meget de elsker at se mig."

"De fortæller mig, hvor meget jeg påvirker dem positivt på daglig basis ved at poste mit indhold, som opmuntrer folk til at være sunde og spise godt og prøve nye ting."

"Jeg har påvirket tonsvis af mennesker til at blive sunde og prøve denne diæt."

På en gennemsnitlig dag består Paulys kost af seks til otte æg, fire til seks stykker bacon, en stor bøf og en form for organ – ofte lever, hjerte eller testikel, en helstegt kylling eller 500 gram laksesashimi, 650 ml rå gedemælk og andre mejeriprodukter, hvis han ønsker

"Det handler ikke om bare at spise skør mad og prøve at skabe en chokværdi. Det er så meget mere end det," siger han.

"Jeg vil hjælpe mennesker, og jeg vil ændre verden til det bedre."

"Jeg vil fortsætte med at gøre, hvad de fleste mennesker tror kommer til at dræbe mig, og jeg vil blive ved med at blive sundere og vise verden, hvad vi virkelig er i stand til som mennesker."