Deler hjerteskærende historie: Lang ventetid på skadestuen fik fatale konsekvenser

Skrevet af Mathias Nielsen

12/01/2023
Foto: Privat
Foto: Privat
Nytårsaften skulle vise sig at blive alt andet end lykkelig for en canadisk familie, som tilbragte 12 timer på en lokal skadestue.

Dagens topnyheder

En canadisk kvinde gennemlevede for kort tid siden et frygteligt mareridt, som endte med at få meget store konsekvenser for kvinden og hendes familie.

Allison vågnede om morgen den 31. december og klagede over mavesmerter. 2 måneder tidligere var hun faldet af en hest, og havde siden da været plaget af smerter.

Som dagen skred frem, blev smerterne værre og værre. Ved 11 tiden kørte hendes mand Gunther Allison på skadestuen, hvor hun måtte bæres ind, da hun ikke var i stand til at gå selv.

Gunther fik fat i en kørestol til Allison, som derefter blev kørt ind i akutmodtagelsen. Allison kunne ikke sidde op på grund af de kraftige smerter.

“Jeg fortalte både sygeplejersken og damen i receptionen, at det blev værre”, fortæller Gunther ifølge New York Post.

Allison fik taget blod- og urinprøver, hvilket heller ikke var helt let på grund af smerterne. Allison blev bedt om at sidde og vente, men måtte til sidste ned og ligge på gulvet som følge af de voldsomme smerter.

Pludselig sagde Allison til Gunther, at hun troede, at hun skulle dø. Klokken 15, fire timer efter ankomsten, kom Allison endelig ind i et lokale, hvor der blev taget flere blodprøver.

Gunther måtte ud ved skranken fem gange for at fortælle personalet, at det igen blev værre med Allison. Øjnene begyndte at rulle, og Allison troede fortsat at hun skulle dø.

Ved 18 tiden, altså knap syv timer efter ankomst gik det helt galt. Allison begyndte at skrige højlydt om hjælp på grund af ekstrem smerte.

En sygeplejerske kunne konstatere, at pulsen var steget og blodtrykket meget lavt.

“Alting gik meget hurtigt herefter, alle satte farten op. Det var første gang, hvor jeg faktisk følte at nogle havde deres opmærksomhed rettet mod os”, fortæller Gunther.

Til sidste kom en læge ind for at tilse Allison, som herefter fik smertestillende og blev bragt til et røntgenrum. Efter lidt tid blev tilstanden væsentligt forværret, og Allison fik et hjertestop.

Hun blev genoplivet tre gange, men man besluttede ikke at operere hende, da chancen for at overleve ikke var ret stor. En CT-scanning viste, at der var en masse indre blødninger inde i Allisons krop, men man kunne ikke sige noget om årsagen til dette.

“Der var én procent chance for at overleve operationen, men der var ingen chance for at hun kunne leve et normalt liv”, siger Gunther.

Gunther og parrets tre børn måtte derfor sige farvel til Allison, som blev erklæret død omkring klokken 23, 12 timer efter at de i første omgang ankom til skadestuen i Nova Scotia, Canada.