Deres samleje larmer "mere end en græsslåmaskine": Nu holder boligforeningen øje med dem

Skrevet af Mathias Madsen

21/06/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Et par, som har fået klager over, at deres samleje larmer "mere end en græsslåmaskine," er nu under opsyn.

Dagens topnyheder

Der er næsten ikke noget værre, end når ens over-, under- eller nabo larmer så meget, at man knap nok kan holde ud at være i sit eget hjem. 

Oftest er det musik, fester og lignende, som er skyld i nabostride om larm, men Lydia Barker og Billy Browns naboer har tilsyneladende problemer med en helt anden form for larm.

Det skriver Ladbible om det britiske par, som nemlig har modtaget en officiel klage fra deres udlejer, hvori der blandt andet står, at naboer har klaget over, at det "larmer mere end en græsslåmaskine," når de har sex. 

Selvom 31-årige Lydia helst havde set, at naboerne selv havde banket på og forklaret situationen eller "stukket en høflig seddel under døren," så valgte naboer altså at gå til udlejeren, fordi situationen er så "sart."

"De og Deres partner kan høres have seksuel samleje," står der således i brevet, som uddyber, at naboerne har fundet situationen for "sart" til selv at klage direkte til parret. 

I brevet står der: "Køre fru Barker, vi har modtaget en klage, som omhandler larm fra deres hjem. Larmens oprindelse er en meget sart sag, men jeg må gøre dig opmærksom på det."

Brevet fortsætter: "Vi er blevet informeret om, at De og Deres partner kan høres have seksuel samleje [...]. Derfor har de [red. naboerne] klaget over det til os, da de finder det pinligt og foruroligende."

I brevet bliver særligt fru Barker desuden bedt om at "håndtere sagen og reducere lyden," når "hun har seksuelle relationer, da det påvirker andre beboere."

Udlejningsselskabet har desuden gjort det britiske par opmærksomme på, at sagen vil blive "overvåget."

"Hvis vi føler, at der ikke er gjort nogle fremskridt, vil Stonewater [red. udlejningsselskabet] kontakte Dem igen og rådgive Dem til løsninger, som vi har planlagt for at løse situationen," står der desuden i brevet. 

Dyrker ofte sex, men er ikke "en skriger"

Den 31-årige brite har siden modtagelsen af brevet forklaret, at hun "aldrig" før har fået støjklager, og at parret godt nok både dyrker sex "morgen, middag og nat," men at "det ikke er fordi, jeg er en skriger."

"Jeg har aldrig fået støjklager før," har hun således udtalt og uddybet: "Jeg vil ikke kalde mit samleje for ekstremt... et par støn og grynt, selvfølgelig. Vi gør det morgen, middag og nat, men ikke på anti-sociale tidspunkter."

Lydia synes derfor, at den officielle klage er "ekstrem," ligesom hendes mand mener, at det ikke bør være et problem, da "naboerne kun skal høre på det i to minutter."

"Hvad brokker de sig over," har han således udtalt med et glimt i øjet. 

Udlejningsselskabet, som råder over næsten 35.000 boliger spredt ud over hele England, har siden indrømmet, at det var ekstremt at sende en officiel klage på grund af støn fra samleje. 

"Vi vil fortsat arbejde sammen med både fru Barker og hendes naboer for at hjælpe dem med at leve side om side med hinanden [...]," har selskabet blandt andet skrevet i en udtalelse.