Det ligner en helt almindelig pool: Vent til du kommer under overfladen

Skrevet af Henrik R

06/09/2023
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
I Dubai ligger der en pool, som mildest talt er usædvanlig, når man først kommer ned under overfladen.

Mest læste i dag

Dubai er kendt for mange ting. 

Millionbyen er udover sit enormt varme vejr og sin store rigdom især kendt for at være ekstravagant og overdrevet.

En lang række af verdens største bygninger og lignende befinder sig i ørkenstaten. 

Det gælder blandt andet verdens højeste bygning, Burj Khalifa, verden største indkøbscenter, Dubai Mall, verdens største indendørs forlystelsespark, IMG Worlds of Adventure, verdens største kunstige ø, Palm Islands, og verdens eneste syvstjernede hotel, Burj al-Arab.

Sidst men ikke mindst er Dubai også hjemsted for verdens dybeste pool, Deep Dive Dubai, som er mere end 60 meter dyb og anerkendt af Guinness World Records som den dybeste i verden. 

Det er dog ikke dybden i sig selv, der er det mest fascinerende ved poolen. 

Godt nok ligner den nemlig en forholdsvis almindelig svømmepøl ved første øjekast, men når man dykker ned under overfladen opdager man, at der er en hel by i den dybe pool, som indeholder cirka 14 millioner liter vand, eller hvad der svarer til indholdet i seks olympiske svømmebassiner.

Foto: Facebook / Goodlad

Poolen er så dyb, at den bruges til dykning med iltflaske, og her kan man enten alene eller på guidede ture få lov at udforske den undersøiske by, som indeholder alt fra forladte gader og restauranter til biler, billiardborde og telefonbokse. 

Foto: Facebook / Goodlad

Oplev den undersøiske by i videoen herunder:

Under vandets overflade er der desuden utallige store vinduer, som giver dykkere et kig ind i den tørre verden og besøgende på restauranter og lignende et kig ind i 'livet under overfladen'.

Foto: Facebook / Goodlad

Svømmebassinet er desuden udstyret med 56 kameraer, som optager gæsternes færden, og et højteknologisk lyd- og lyssystem. 

Derudover er der to luftlommer under overfladen, hvor gæster kan nyde en tørskoet oplevelsen uden iltmaske langt under overfladen.

Læs mere om poolen og oplevelserne, som man kan få deri, ved at trykke her.