Disse ting bør du aldrig støvsuge

Skrevet af Mathias Busekist

17/04/2022
Foto: Shutterstock støvsuger
Foto: Shutterstock støvsuger
Det er ikke nogen hemmelighed, at støvsugere kan være dyre, hvorfor man bedst burde undgå at begå dyrebare fejl, der kan forkorte støvsugerens levetid.

Dagens topnyheder

Forårsrengøringen står for døren, og selv om mange hader det, er man nødt til at erkende, at støvsugningen hører under de helt store rengøringsopgaver. 

I mange hjem bruges støvsugeren nemlig ikke kun til gulvet, men også sofaer og madrasser.

Men fælles for alle er, at det er uhyre træls, når det nyttige redskabs sugeevne begynder at svigte. 

Det medfører, at mange skifter dem ud.

Ifølge eksperter fra Which? udskiftes en femtedel af alle støvsugere som følge af tilstoppede filtre eller dårlig sugeevne. 

Men hvad skal du undgå at suge op? 

Jord

Jord og skidt kommer ofte ind i huset via vores sko, af kæledyret eller fra potteplanter, der bliver tabt, hvor mange finder det nemmest at svinge støvsugeren. 

Men det medfører i stedet, at man skubber snavset dybere ned i tæppet, hvilket måske kan efterlade pletter. 

Det kan også tilstoppe maskinen, hvis jorden er fugtig. 

Det anbefales derfor, at man bruger en støvekoste. 

Skarpe genstande

Det er heller ikke nogen hemmelighed, at man af og til taber et glas eller en tallerken, som dermed efterlader skår. 

Dette skal dog heller ikke støvsuges, da skårene da sætte sig fast i slangen og motoren, og hvis du bruger en støvsuger med pose, kan posen blive revet i stykker. 

I stedet skal du feje alle skårene op fra gulvet, hvorefter du dupper overfladerne med et fugtigt stykke køkkenrulle for at samle de sidste skår op fra jorden, som man typisk ikke kan se. 

Aske og savsmuld

Det er meget besværligt at gøre rent, men du bør ikke bruge din støvsuger, da både aske og savsmuld består af så små partikler, at de blokerer filteret, og sugeevnen falder som følge heraf.

Selv ved at feje disse ting kan ultrafint støv blive sendt op i luften, hvilket kan irritere dine lunger, så vær forsigtig. 

Væsker

Væsker, du støvsuger, medfører, at det indeni også bliver vådt, og støvet, du efterfølgende støvsuger, vil samle sig til et fugtigt rod, som kan udvikle sig til skimmelsvamp. 

I stedet kan du tørre væsker op med køkkenrulle, en klud eller en moppe. 

Små genstande

Vi har alle gjort det: en papirclips, en mønt, et hårbånd, måske endda en sok, der ligger på gulvet, og i stedet for at samle den op, lader du støvsugeren suge den op.

De små genstande, især de skarpe, kan forårsage skader og blokeringer.

Saml dem i stedet op og din maskine kan holde meget længere.

Klæbrige genstande

Det er ikke overraskende, at klæbrige ting klæber fast til ting, herunder børstehårene, røret og filteret.

Endnu værre er det, at de kan blive varme i støvsugeren og smelte.

Skulle det ske, at det smelter, vil det ødelægge motoren og din støvsuger bliver dermed ubrugelig og skal udskiftes. 

Hent i stedet en fugtig, sæbeholdig klud til at fjerne denne type rod​