Donald Trump melder ud: Vender ikke tilbage

Skrevet af Mathias Nielsen

29/10/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Donald Trump bliver hvor han er, fortæller han fredag i et interview med Fox News Digital.

Dagens topnyheder

I januar 2021 blev tidligere præsident for USA, Donald Trump, udelukket fra det sociale medie Twitter.

Udelukkelsen kom i kølvandet på de voldsomme scener som fandt sted, da en stor gruppe af vrede demonstranter stormede Kongressen i Washington D.C, fordi de var utilfredse med resultatet af præsidentvalget, som sikrede demokraten Joe Biden titlen som præsident for USA.

Twitter begrundede udelukkelsen med, at man frygtede, at Trump via Twitter kunne komme med udtalelser, som ville opildne til flere voldelige demonstrationer. 

Trump brugte Twitter som sit primære sociale medie, da han sad som præsident for USA. Derfor var det naturligvis en ærgerlig Trump, som måtte gøre noget ved udelukkelsen.

Han valgte derfor at lave sit eget medie kaldet Truth Social, som til forveksling minder ret meget om Twitters format.

Nu har verdens rigeste mand, Elon Musk, så købt Twitter, og det vil måske betyde, at Trumps udelukkelse ophører.

Elon Musk har i hvert fald tidligere udtalt, at han mener, at alle skal kunne komme til orde på Twitter - også selvom udtalelserne kan være kontroversielle.

Men skulle det ske, så vender han ikke tilbage. Det fortæller han i et interview med Fox News Digital fredag.

- Jeg bliver på Truth. Jeg kan bedre lide det og den måde, som det fungerer på. Jeg kan godt lide Elon, men jeg bliver på Truth, siger Trump ifølge Ritzau.