Donald Trumps hjem ransaget

Skrevet af Mathias Nielsen

09/08/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den tidligere præsidents hjem er blevet ransaget af FBI.

Dagens topnyheder

Den tidligere amerikanske præsident, Donald Trump, har været genstand for flere efterforskninger, herunder for hans økonomiske forhold og hans indblanding i angrebet på Kongressen 6. januar 2021.

Donald Trumps hjem i Palm Beach, Florida er blevet ransaget af FBI-agenter. Det oplyser den tidligere præsident i en erklæring på sit eget sociale medie, Truth Social.

- Mit smukke hjem i Mar-a-Lago i Palm Beach, Florida, er under belejring, bliver ransaget og besat af en stor gruppe FBI-agenter, sagde Donald Trump ifølge CNN

Aktionen mod Trump kommer, mens han er ved at forberede sig på endnu en valgkamp, der skal få ham tilbage i Det Hvide Hus for anden gang. Det er Trumps tredje valgkamp.

- Efter jeg har samarbejdet med de relevante myndigheder, så var denne uanmeldte ransagning af mit hjem ikke nødvendig eller passende, sagde den tidligere præsident.

Årsagen for ransagninen er på nuværende tidspunkt ukendt, men det amerikanske justitsministerium har været i gang med en efterforskning efter at kasser med klassificerede informationer, som blev flyttet til Mar-A-Lago, efter at Donald Trumps præsidentperiode var forbi.

Og Ifølge nyhedsbureauet AP, så har FBI nu fundet 15 af disse omtalte kasser i Trumps bolig. Ubekræftede FBI-kilder siger, at det er netop fjernelsen af klassificerede dokumenter fra Det Hvide Hus, som ransagningen handler om. 

Donald Trump kalder på sit eget medie, Truth Social, ransagningen for "et angreb fra de radikale, venstreorienterede demokrater, som for alt i verden ikke vil have, at jeg stiller op til præsidentvalget i 2024".