Dramatisk drejning: Børnefødselsdag endte slet ikke som forventet

Skrevet af Julie Møller

143 uger siden

|

17/08/2021
Foto: Youtube.
Foto: Youtube.
Fødselaren fik sammen med sine venner sig noget af et chok.

Dagens topnyheder

En børnefødselsdag tog en dramatisk drejning, da børnene var på besøg i et reptil-center ved navnet Scales'Tails i Utah, USA. 

Det skriver KJZZ.

Fødselaren, der fejrede sin 5-års fødselsdag sammen med sine venner, fik sig noget af et chok. Gruppen med børn og voksne stod og overværede, at en alligator blev fodret - men med ét tog det en uhyggelig drejning.

Trak kvinde ned i bassin

Pludselig lukkede alligatorens kæber sig nemlig om en af de ansattes hånd, og den fik trukket hende med ned i bassinet.

Alligatoren havde ikke i sinde at løsne taget i sit bytte, og i bassinet begyndte den at rulle rundt. I mellemtiden var de chokerede børn blevet flyttet væk fra glasset, der adskilte dem og den voldsomme hændelse.

Børnene fik et kæmpe chok, da den kvindelige ansatte blev trukket ned i bassinet. Foto: Youtube

En anden medarbejder opdagede straks, at det var en alvorlig situation, og han reagerede prompte. Han sprang op i bassinet og satte sig på ryggen af alligatoren, hvor han holdt den fast.

En anden gæst stod på den anden side af bassinet og hjalp til. Den kvindelige ansatte, hvis hånd stadig sad fast, bevarede roen og hun guidede de to mænd til, hvordan de skulle håndtere det. 

Ved fælles hjælp kom kvinden fri igen, og alligatoren måtte undvære sit "ekstra måltid". 

Da kvinden fik sin hånd fri, blev den anden medarbejder liggende på det 240 centimeter lange rovdyr, indtil han så sit snit til at hoppe op af bassinet. Selv slap han uden skader - men kvinden måtte en tur på hospitalet. Meldingen lyder på, at hendes hånd nok skal blive god igen. 

Herunder kan du se videoen fra situationen - vi advarer om, at den kan virke voldsom.