Drengestreger til fodboldkamp gik viralt: Fik stadionspeakeren til at oplæse sjofel besked

Skrevet af Henrik R

89 uger siden

|

01/09/2022
Foto: AFC Flyde
Foto: AFC Flyde
Tre drenge skabte overskrifter til en kamp i de lavere engelske fodboldrækker, da de fik stadionspeakeren til at tilbyde et blowjob, helt uden at han vidste det.

Dagens topnyheder

Tre unge drenge var tilskuere under en fodboldkamp i de lavere engelske rækker, da de mente, at publikum trængte til et lille grin. De valgte derfor at lave en prank, som blev udført af stadionspeakeren, uden at han selv var klar over det.

De tre drenge opdigtede en historie om, at der holdt en bil i vejen og spærrede for deres far, og derfor skulle ejeren af bilen flytte den. De fandt på et mærke til bilen og endnu vigtigere, så opdigtede de også en nummerplade, som fik hele stadionet til at grine.

Ved det blotte øje virker det ikke besynderligt, med en nummerplade bestående af NE14 ABJ. Det ligner en klassisk engelsk nummerplade, men når man læser den højt, så bliver det pludselig til fræk besked.

På engelsk vil det nemlig lyde som om, at der bliver sagt ”Anyone for a bj” hvilket på dansk betyder, om der er nogle, der har lyst til et blowjob.

Fodboldklubben lagde sig fladt ned på de sociale medier efter kampen, da de fandt ud af, at drengene havde taget røvet på dem.

NE14 ABJ?

De tre drenge var dog ikke originale med deres prank, selvom den fungerede til perfektion. Det er nemlig en prank, som der er blevet lavet masser af gange før, men som stadionspeakeren åbenbart ikke kendte til.

På Youtube kan man se mange videoer, hvor folk bliver bedt om at annoncere, at vedkommende der ejer bilen med nummerplade NE14 ABJ, skal henvende sig. I videoerne herunder kan du også høre, hvordan det mere eller mindre lyder som en opfordring til oralsex, end det lyder som bogstaver og tal på en nummerplade.

 

AFC Fylde endte med at vinde kampen med 4-1, men det var meddelelsen over højtaleranlægget, som var højdepunktet under kampen.