Dumme mennesker og fyrværkeri kostede en hest livet

Skrevet af Henrik R

03/01/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Nogle personer uden en sund fornuft, valgte at affyre fyrværkeri i nærheden af en stald, og det endte med at koste en hest livet, mens tre andre blev skadet.

Dagens topnyheder

Der er i løbet af de seneste år, kommet rigtig mange fokus på fyrværkeriaffyring og dyr. Det har blandt andet betydet, at man i en svensk by helt valgte at aflyse det planlagte nytårsfyrværkerishow, og i stedet valgte man at afholde et laserlysshow.

Den løsning havde man nok gerne set i den norske by Bjerke, hvor nytårsfyrværkeri kostede en hest live og tre andre heste fik store skader.

Hestene der blandt andet inkluderede den prisvindende dressurhest Campao, befandt sig i deres stald i løbet af nytårsaften. Her valgte nogle mennesker så at affyre fyrværkeri ganske få meter fra dørene til stalden, og det skræmte hestene i sådan en grad, at de gik amok.

Dagen efter kunne staldchefen, Sandra Birkeland erfarer, at hestene havde pådraget sig så store skader, og i den ene hests tilfælde var det så slemt, at den måtte aflives. Hesten der blev aflivet, havde en værdi på flere hundrede tusinde kroner.

Løb gennem en port

Da fyrværkeriet blev sendt af sted, begyndte hestene i stalden at blive paniske, og de løb derfor direkte gennem porten, og flygtede ud i en nærliggende skov.

”Hestene gik i panik. De løb direkte genne en port, og stak af uden at se sig tilbage. De var nået langt ind i skoven, og vi fandt dem mere end halvanden kilometer fra stalden,” fortæller Sandra Birkeland til det norske medie NRK.

Hestene havde løbet gennem hårdt terræn, som de slet ikke var vant til, og de havde derfor fået masser af skræmmer, så der var blodige spor efter de steder, hvor hestene havde løbet.

”Dyrlægen måtte møde os på vejen for at give dem noget smertestillende slik, så de kunne klare vejen tilbage til stalden. De havde store flænger og skader på alle benene. To andre og yngre heste blev først fundet et andet sted en time senere, men deres skader var mindre,” lød det fra staldchefen.

Folk skal tænke sig om, hvor de affyrer fyrværkeri

Sandra Birkelund har generelt ingen problemer med nytårsaften, og hun mener heller ikke, at der er noget galt i, at folk skal affyre fyrværkeri. Hun appellerer dog til, at folk tænker sig bedre om, og tænker på, at man ikke skal affyre det i nærheden af dyr.

”Det er ikke det, at jeg er imod nytårsaften og fyrværkeri, men jeg er imod folk, der ikke kan tænke sig til, at man ikke skal affyre fyrværkeri ved siden af dyr,” fortæller hun og fortsætter.

”Man skal ikke stille sig op ved siden af en kennel og skyde fyrværkeri af. Så hvis man nu havde haft det i baghovedet, så var dette aldrig sket,” lyder det fra staldchefen.