Efter lov der forbyder abort: Amerikansk stat vil rejse mindesmærke for aborterede fostre

Skrevet af Mathias Madsen

61 uger siden

|

21/03/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
I den amerikanske delstat Arkansas skal det ikke gå uset hen, at mere end 230.000 fostre har "mistet livet".

Dagens topnyheder

I Danmark har alle kvinder ifølge sundhed.dk ret til abort indtil udgangen af 12. graviditetsuge. 

Det koster ikke kvinden noget, og hun behøver ikke komme med en begrundelse.

I særtilfælde kan abort endda tillades senere i graviditeten, og det virker for de fleste helt naturligt, at loven er skruet sådan sammen. 

Men sådan ser man ikke på det over hele verden.

Mange steder i verden er abort nemlig strengt forbudt, og ét af disse steder er den amerikanske delstat Arkansas, hvor abort kun er tilladt, hvis det kræves for at redde den gravide kvindes liv. 

Ikke engang ved voldtægt er abort altså lovligt. 

Sådan har det dog ikke altid været. 

I adskillige år har en dom fra USA's Højesteret nemlig gjort, at abort var lovligt i delstaten, og siden 1973 er mere end 230.000 fostre derfor blevet aborteret i Arkansas. 

Men siden sidste år har det været slut. 

Her slog en ny lov nemlig fast, at abort igen skal være ulovligt og ikke nok med det, så skal de mange "ofre" nu også mindes med et mindesmærke. 

Det skriver The Independent

Ifølge mediet vil de 236.243 aborterede fostre således blive mindet med et stort mindesmærke kaldet "monument to the unborn [red. monument til de ufødte]," som skal opføres nær statsregeringens hovedæsde i storbyen Little Rock. 

Mindesmærket er blevet godkendt af statens guvernør, Sarah Huckabee Sanders, og det er forskellige anti-abort grupper, der, i samarbejde med myndighederne, skal beslutte, hvordan mindesmærket skal se ud.

Hvornår mindesmærket skal opføres er endnu ikke besluttet.