Ekspert: Derfor vil Rusland gøre alt for en stor sejr inden d. 9. maj

Skrevet af Mathias Madsen

21/04/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
D. 9. maj er en meget speciel dag for russerne og deres præsident.

Mest læste i dag

Det britiske militærs efterretning udgiver jævnligt analyser af og rapporter om Ruslands invasion af Ukraine. 

Her kommer de blandt andet med deres bud på den fremtidige udvikling i krigen, og i den seneste opdatering er der dystre forudsigelser.

Efterretningstjenesten er nemlig ifølge TV2 overbevist om, at Rusland vil sætte alt ind på at få en stor sejr inden d. 9. maj. 

Årsagen er, at d. 9. maj er national 'sejrsdag' i Rusland og var det i Sovjetunionen, da det russiske folk her fejrer, at de besejrede nazisterne under Anden Verdenskrig. 

Den britiske efterretningstjeneste vurderer, at dagen er så vigtig for Rusland, at landets præsident, Vladimir Putin, vil gøre alt for at få en sejrsfortælling med hjem til sit folk, som han kan dele den dag. 

Det forventes, at det bliver i det østlige Ukraine, at russerne opruster for at indtage så meget af Donbas-regionen som muligt.

Det kan allerede nu ses ved, at Rusland har øget deres luftangreb i området markant, ligesom deres tropper allerede nu er godt på vej til at vinde territorium i regionen.