Kamille Isaksen
Donald Trump er havnet i centrum for massiv kritik efter en ny afsløring.
Når verdens mest magtfulde politikere træffer beslutninger, bliver deres økonomiske interesser ofte gransket nøje.
Mistanke om sammenblanding af politisk indflydelse og private investeringer kan hurtigt udløse kritik, fordi det kan skabe tvivl om, hvem beslutningerne reelt gavner.
Nu er Donald Trump havnet i centrum for netop en sådan debat, efter en afsløring fra CNN har sat fokus på præsidentens aktiehandler og hans brug af det sociale medie Truth Social.
Eksperter retter skarp kritik
Ifølge CNN har Donald Trump mindst 20 gange købt aktier i virksomheder, som han kort tid efter har omtalt positivt på Truth Social.
Det har fået flere eksperter til at reagere kraftigt.
Dan Greenberg, der er seniorjuridisk medarbejder ved den libertarianske tænketank Cato Institute og tidligere rådgiver under Trumps første præsidentperiode, kalder sagen alvorlig.
“Det er en etisk katastrofe,” siger han til mediet.
Blandt de virksomheder, der nævnes, er chipgiganten Nvidia. Ifølge CNN købte Trump aktier for millioner af kroner, inden han i april 2025 lovede virksomheden en hurtigere behandling af nødvendige tilladelser.
Også Dylan Hedtler-Gaudette, fungerende direktør for politik og regeringsrelationer hos Project on Government Oversight, mener, at sagen illustrerer et grundlæggende problem.
Han peger på, at offentlige embedsmænd, og især en præsident, ikke bør handle aktier, mens de sidder på posten, fordi det kan føre til alvorlige interessekonflikter.
Det Hvide Hus afviser kritikken
Fra Det Hvide Hus lyder det, at beskyldningerne er grundløse.
Talskvinde Anna Kelly afviser over for CNN, at der er nogen sammenhæng mellem Trumps investeringer og hans opslag på Truth Social.
Hun fastholder, at præsidenten handler i offentlighedens interesse, og at der ikke eksisterer nogen interessekonflikter.
Samtidig arbejder Donald Trump på at lancere en ny betalingsløsning til Truth Social, hvor brugere blandt andet skal kunne betale for at få adgang til præsidentens opslag før resten af offentligheden.
Afsløringen har derfor sat yderligere gang i debatten om, hvor grænsen går mellem en præsidents offentlige embede og private økonomiske interesser.
