Elon Musk er kun "medium glad" trods sin enorme formue: Døden bliver en "lettelse"

Skrevet af Mathias Madsen

30/03/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Verdens rigeste mand har udtalt sig om blandt andet døden og menneskets stræben efter et længere liv og har blandt andet åbnet op for, at han af og til føler sig ensom.

Dagens topnyheder

Det gjorde han forleden i et interview med Insider's Mathias Döpfner, som blandt andet spurgte ind til mangemilliardærens holdning til døden og menneskets stræben efter et længere liv. 

Her pegede Musk ifølge Ladbible blandt andet på, at gamle mennesker er dårligere ledere, og at mennesket derfor ikke bør stræbe efter at leve evigt.

"Jeg tror ikke, at vi bør forsøge at få folk til at leve i virkelig lang tid. Det ville kvæle samfundet, fordi sandheden er, at de fleste mennesker ikke ændrer mening. De dør bare," udtalte han således og uddybede: 

"Så, hvis de ikke dør, vil vi sidde fast med gamle ideer og et samfund, som ikke udvikler sig."

Han forklarede samtidig, at han blandt andet mener, at det er et problem i USA, hvor det er normalt med gamle mennesker som ledere af samfundet. 

Han forklarede: "For at et samfund kan fungere, skal lederne være i rimelig kontakt med hovedparten af befolkningen. Og hvis du er for ung eller for gammel, kan du ikke sige, at du vil blive tilknyttet [til befolkningen]." 

Om sit eget liv og sin egen død forklarede Musk ligeledes, at det ikke er noget, som han frygter. 

Han forklarede, at han gerne vil "opretholde sundhed i en længere tidsperiode," men at han ikke er bange for at dø. 

"Jeg tror, at det vil komme som en lettelse," udtalte han blandt andet om sin egen død. 

Han forklarede desuden, at selvom han er ufattelig rig, så er han bare et almindeligt menneske, som også kæmpe med helt almindelige ting såsom ensomhed. 

Han har blandt andet tidligere forklaret, at han ikke mener, at man kan være 100 procent glad, medmindre man både er glad for sit arbejde og sit kærlighedsliv. 

Da Döpfner spurgte ind til milliardærens overordnede lykke og glæde, svarede Musk derfor: "Jeg tror, at der er grader af kærlighed. Men helt sikkert er det, at jeg mener, at man for at være glad skal være glad på arbejdet og glad i kærligheden."

Han uddybede: "Så jeg går ud fra, at jeg er medium glad."

Dette svar hænger altså godt sammen med hans holdning om glæde, når man tænker på, at han for nyligt gik fra sin tidligere partner, Grimes, som han har to børn med. 

"Der er tider, hvor jeg er ensom. Jeg er sikker på, at alle oplever at være ensomme. Men sådan er det," udtalte han afslutningsvist og uddybede desuden, at især hans hund er med til at gøre, at han ikke føler sig ensom.