Emma spiser 20 køkkensvampe om dagen

Skrevet af Henrik R

16/08/2021
Foto: Privat
Foto: Privat
Den 23-årige kvinde fra Wallsend i England fortæller, at hun hellere vil have en køkkensvamp end en god bøf.

Dagens topnyheder

23-årige Emma Thompson fra Wallsend i England har en besynderlige besættelse, som begyndte, da hun var helt lille.

Hun har i årevis spist op mod 20 køkkensvampe om dagen, og hun synes, at de smager allerbedst, hvis de er gennemvædet af opvaskemiddel med æblesmag.

Den unge kvinder fortæller til Mirror, at hun er decideret afhængig af den mærkværdige snack.

"Det er min dårlige vane. Nogle mennesker ryger, jeg spiser køkkensvampe. Det er ikke en beskidt vane, det er rent," siger Emma Thompson.

Hun begyndte at gnaske i badesvampe, da hun var bare tre år gammel. Siden udviklede det sig til køkkensvampe, som hun synes, smager bedre. 

"Jeg er vild med lugten og smagen af opvaskemiddel på køkkensvampe. Det smager som æbler, og det skummer. Min mund bliver fuld af skum," fortæller den unge kvinde.

"Så snart nogen taler om det, eller jeg er ved at vaske op, eller jeg ser en pakke med køkkensvampe i en butik, så er jeg bare nødt til at have en."

Emma Thompsons har en særlig OCD-lidelse, som giver hende den bizarre trang til at spise køkkensvampe. Hun har endnu ikke søgt professionel hjælp.

"Jeg er helt klart afhængig af det. Jeg har prøvet at stoppe, men jeg kan bare ikke. Der findes ikke nogen kur for det," fortæller hun.

Selvom hun har været vild med køkkensvampe i 20 år, var det først for to år siden, at hun begyndte at spise dem dagligt. Hun klipper dem over og tager dem med på arbejde i en madkasse.

Hvor mange Emma Thompson spiser på en dag, afhænger af, hvor stresset hun er. Men det kan nemt blive til 20, indrømmer hun.

"Jeg nyder smagen af køkkensvampe mere end smagen af mad. Nogen mennesker går ud og spiser en steak, jeg vil hellere have en svamp."