Julen er fyldt med forventningens glæde, når træet glitrer, og gavebunkerne vokser.
Men mens mange danskere glæder sig som små børn til at flå papiret af og finde overraskelserne indenunder, er der også dem, der frygter et fejlslagent gavevalg.
For hvad er værre end at sidde med et stift smil og prøve at skjule skuffelsen? Fra sokker i tvivlsomme farver til ubrugelige køkkendimser – meningerne om den værste julegave er lige så mange som familier, der samles rundt om træet.
At finde den perfekte julegave kan dog også være noget af en udfordring, men for nogle kan processen gå helt galt.
En kvinde på Reddit delte sin frustration over sin mands julegaveidé, der faldt helt ved siden af.
Hendes mand afslørede allerede i november, at han havde planlagt at få hendes bil professionelt rengjort som julegave.
Med hans egne ord var det 'en lam gave', og kvinden kunne ikke være mere enig.
"Jeg har nævnt før, at det kunne være rart, hvis han kunne støvsuge bilen for mig, men jeg har aldrig sagt, at jeg ville have den detailed", forklarer hun i opslaget.
At få en bil detailed er en mere omfattende proces, hvor bilen bliver rengjort og plejet grundigt både indvendigt og udvendigt.
Eksploderede
Kommentarsektionen på Reddit eksploderede med opbakning til kvinden. En bruger påpegede, at 'det største problem er, at han ved, det er en dårlig gave, men stadig regner med ros for den'.
Men det stopper ikke her.
Flere læsere mente, at en sådan gave ikke viser omtanke eller kendskab til modtagerens ønsker:
"Jeg beder kvinder om at holde deres mandlige partnere til højere standarder. Ikke at vide, hvad du ønsker, betyder, at han ikke lytter til dig eller er opmærksom på dit liv", lød det fra en bruger.
Kvinden tilføjede, at hendes mand ikke havde spurgt om gaveidéer, selvom hun kunne have givet ham flere forslag.
Samtidig bemærkede hun, at hun altid gør en indsats for at finde personlige gaver til ham. Sidste år købte hun en bue til jagtsæsonen, som han havde ønsket sig længe.
Historien har sat gang i debatten om julegaver og forventninger i parforhold, men konklusionen er klar for mange:
Kommunikation og omtanke er nøglen til en mindeværdig gave – og undgåelsen af en potentiel konflikt under juletræet.