Erika kunne ikke få fat i lille datter under brand i sit hus: Så gjorde brandmændene en vild opdagelse

Skrevet af Henrik R

09/07/2023
En voldsom brand i huset forhindrede Erika Poremski i at redde sin sovende datter på førstesalen. Foto: Youtube
En voldsom brand i huset forhindrede Erika Poremski i at redde sin sovende datter på førstesalen. Foto: Youtube
En amerikansk mor forsøgte forgæves at komme ind i sit brændende hus til datteren, mens flammerne tog for hurtigt fat.

Dagens topnyheder

Det er ikke til at sige, hvornår og hvordan en ulykke rammer. Det kan ske for alle, når man mindst venter det.

Det var netop situationen for amerikanske Erika Poremski fra byen Baltimore i staten Maryland for lidt over et år siden.

En aften i august 2016 skulle hun ud og hente noget i sin bil sent om aftenen, og da hun kiggede tilbage, var der brand i hendes hus. Det gik lynhurtigt, skriver WBAL-TV.

Erika Pomremski blev straks panisk, for inde i huset lå hendes otte måneder gamle datter Viviana og sov på husets førstesal.

Foto: Youtube

Erika Pomremski forsøgte straks at styrte ind i huset for at redde sit lille barn, men flammerne havde allerede bidt sig fast og spredte sig med voldsom hast.

Hun kunne blot høre gråden fra datteren, men intet stille op. Det var umuligt at komme op på første sal uden at omkomme af varme og røgforgiftning.

Erika Pomremskis datter Viviana lå og sov ovenpå, da branden brød ud. Foto: Gofundme

"Jeg kunne høre hende græde, men jeg kunne ingenting gøre. Selv naboer og andre fra nabolaget forsøgte at hjælpe og bryde døre og vinduer ind, men lige lidt hjalp det, ingen kunne gøre noget," siger Erika Pomremski. 

Da brandfolkene kort efter ankom til stedet, fik de hurtigt ilden under kontrol, hvorefter røgdykkere kunne bevæge sig ind på værelset til den lille pige. Utroligt nok havde hun overlevet branden. 

Pigen havde nemlig haft sin helt egen bodyguard ved sin side i form af hunden Polo, der havde lagt sig ovenpå lille Viviana under branden.

Hunden Polo havde beskyttet datteren med sit eget liv. Foto: Youtube

Hunden havde ikke overlevet røgen og varmen fra branden, men den havde beskyttet datteren, der kun var blevet forbrændt på 20 procent af kroppen på grund af hundens heroiske gerning.

Det er nu over et år siden den skæbnesvangre nat, men familien har mistet alt, og datteren er stadig mærket efter branden.

Datteren har fået store brandsår, blandt andet i ansigtet, efter branden. Foto: Gofundme