Europæisk bedstemor blev anholdt for at smugle enorm mængde kokain til Bali: Nu skal hun skydes

Skrevet af Mathias Madsen

09/05/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En britisk bedstemor skal efter flere års ventetid formentlig snart skydes.

Dagens topnyheder

Den nu 65-årige Lindsay Sandiford blev i 2013 taget med en enorm mængde kokain i en kuffert på vej over grænsen til den indonesiske ø Bali, og nu får det alvorlige konsekvenser. 

Det skriver Ladbible.

Den britiske bedstemor påstår, at en kriminel bande i 2013 truede hendes børn på livet og tvang hende til at smugle kokain til en værdi af næsten 14 millioner kroner ind i Indonesien. 

Det sydøstasiatiske ørige har nogle af verdens hårdeste straffe for at smugle ulovlige stoffer ind over dets grænser og trods gentagne forsøg fra Sandifords advokater, er det ikke lykkedes dem at overbevise retten om, at Sandiford handlede ud fra tvang. 

Den ældre dame blev derfor i 2013 dømt til døden og har siden siddet på 'dødsgangen' i det berygtede Kerobokan fængsel, hvor hun venter på sin henrettelse, som nærmer sig med hastige skridt. 

Sandiford skal ifølge Mirror formentlig henrettes ved skydning, og det er beskrevet, at hun vil blive skudt i hovedet af den overordnede, hvis hun ikke dør ved første skydning. 

Den britiske dames advokater og familie har derfor kæmpet en indædt kamp mod det indonesiske system for at undgå dødsstraf. 

Hendes advokater har blandt andet påpeget, at bedstemoren havde mentale problemer, da hun forsøgte at smugle en kuffert fyldt med kokain gennem lufthavnen på Bali. 

I en udtalelse til retten har Sandiford desuden udtalt: "Jeg vil gerne starte med at undskylde til Indonesien og det indonesiske folk for min involvering [i sagen]. Jeg ville aldrig være involveret i sådan noget som dette, men mine børns liv var i fare, og jeg følte, at jeg blev nødt til at beskytte dem."

Hendes søn har ligeledes forklaret, at hans mor kun var i besiddelse af stofferne på grund af en misforståelse, som var opstået, fordi hun havde betalt hans gæld til en kriminel bande.

Også den britiske regering har forsøgt at få henrettelsen stoppet.

Et medlem af parlamentet i Storbritannien har således udtalt: "Vi er opmærksomme på at Lindsay Sandiford venter på dødsstraf i Indonesien. Vi er stærkt imod dødsstraf og vil fortsat stille med konsulær støtte til Lindsay og hendes familie i denne svære tid."

Sandiford blev dog alligevel som bekendt dømt til døden i 2013. Hun har siden anket sagen, men ikke haft råd til at betale for advokatbistand. 

Den britiske bedstemor sidder derfor fortsat på 'dødsgangen' og venter på at blive henrettet i den nærmeste fremtid. Her sidder hun sammen med cirka 130 andre dødsdømte fanger. 

Sidste henrettelse i fængslet blev udført i 2015.