Faldt i snak med kunden: Tjeneren kunne ikke tro sine egne øjne og begyndte at græde, da hun så regningen

Skrevet af Henrik R

28/10/2023
Foto: Twitter / @newklynn
Foto: Twitter / @newklynn
En tjener fik sig noget af en overraskelse, da en venlig mand kom forbi.

Dagens topnyheder

USA 'brander' sig som en velfærdsstat og et førsteverdensland, men de fleste er godt klar over, at der lever rigtig mange mennesker i det enorme land, som har svært ved at tjene til dagen og vejen. 

Det gælder blandt andre mange af landets tjenere, som ofte arbejder til omkring 30 kroner i timen og derfor er afhængige af de drikkepenge, som det heldigvis er udbredt at give i USA.

Her er det nemlig ikke atypisk at lægge mellem 15 og 25 procent i drikkepenge, men Kari Anthony, som arbejder som tjener på 'Quaker Steak' i Nebraska, fik sig alligevel noget af en overraskelse, da hun forleden så, hvor meget en kunde havde givet hende i drikkepenge. 

Kari Anthony / Foto: Twitter / @newklynn

Det skriver hun selv på sin Twitter-profil.

Faldt i snak

Forleden mødte Kari ind på sit arbejde, som hun så ofte gør. 

Dagen skulle dog vise sig at blive alt andet end normal, da hun faldt i snak med en mandlig lastbilchauffør, som spiste et godt måltid mad på restauranten. 

De to talte om livet og verdens ubarmhjertighed, som de begge kendte alt for godt. 

Kari er nemlig enlig for til tre og har derfor svært ved at få enderne til at mødes, og lastbilchaufføren havde netop mistet sin mor på tragisk vis. 

Om det var derfor, at han valgte at gøre, som han gjorde, vides ikke, men sikkert er det, at det ændrede Karis dag fuldstændig. 

Da lastbilchaufføren var færdig med at spise afleverede Kari nemlig regningen, som lød på $89,72 (652,33 kroner), men da hun kom tilbage for at hente regningen og betalingen, kunne hun ikke tro sine egne øjne. 

Kari begyndte at græde. 

På regningen kunne man nemlig læse, at lastbilchaufføren gerne ville give Kari $1.000 (cirka 7.200 kroner) i drikkepenge, hvilket den enlige mor dog i første omgang slet ikke ville acceptere.

Foto: Twitter / @newklynn

Hun gik endda så langt, at hun hentede sin chef, for at få vedkommende til at hjælpe med at overbevise lastbilchaufføren om at beholde sine penge, men han insisterede. 

Han vidste hvad han gjorde, og Kari havde fortjent sine drikkepenge, og hun valgte derfor til sidst at tage imod dem. 

Det eneste krav var, at hun skulle bruge pengene på oplevelser med sine børn - og det gjorde hun. 

Allerede weekenden efter tog de fire således på marked hele dagen, hvilket de aldrig før har haft råd til. 

"Normalt, på grund af min situation, har jeg ikke kunne gøre det, men nu kunne jeg takket være denne gavmilde mand. Jeg er så utroligt taknemmelig," har Kari udtalt til LittleThings.