Forside Udland Familiefar trådte til for at hjælpe bevidstløs kvinde: Det endte...

Familiefar trådte til for at hjælpe bevidstløs kvinde: Det endte med at koste ham livet

Familiefar trådte til for at hjælpe bevidstløs kvinde: Det endte med at koste ham livet
Foto: South Yorkshire Police

Den gode handling endte med at koste ham livet.

Lige nu læser andre

Onsdag var Chris Marriott ude med sine to små sønner samt sin kone i Sheffield i England, men selv samme tur blev med ét afbrudt ved fundet af en kvinde, som så ud til at være bevidstløs.

Familiefaren var hurtig til at træde til, men den hjertevarmende handling endte med at koste ham livet, mens flere af de andre, der havde samlet sig om kvinden, blev såret, skriver Sky News. 

Gruppen var således i færd med at hjælpe den bevidstløse kvinde, da en 23-årig mand, som nu er bag tremmer, bragede ind i mængden.

Den 46-årige Chris Marriotts liv stod ikke til at redde.

Han er siden blevet hyldet for sin barmhjertighed af både politiet og sin efterladte familie:

“Chris var en vidunderlig ægtemand, far, bror, onkel – og ven for mange. Omstændighederne omkring hans død, selvom de er tragiske og uoverskuelige for os hans familie, viser, hvilken slags mand han var – at forsøge at hjælpe i stedet for at vende sig væk,” lyder det i en erklæring. 

Kvinden, de forbigående forsøgte at hjælpe, er fortsat på hospitalet og i livsfare. 

Den 23-årige er nu anklaget for drabet på den 46-årige og videre sigtet for intet mindre end fem drabsforsøg efter hændelsen onsdag. 

Han sidder varetægtsfængslet, og skal møde op i retten i Sheffield 2. januar. 

Læs også

Ads by MGDK