Far nægter: “Min kone er rasende, jeg vil ikke navngive vores kommende søn efter hendes yndlingsfilmkarakter”

Skrevet af Julie Møller

04/05/2021
Foto: Shutterstock.
Foto: Shutterstock.
Et par er kommet i et navne-dilemma.

Dagens topnyheder

“Du er en diktator!”

Sådan lyder den kontante udmelding fra en kvinde til sin mand. Den kommende far fortæller, at hans kone har stemplet ham som en "diktator", fordi han nægter at navngive deres søn efter hendes yndlingsfilmkarakter.

Det skriver The Mirror.

Manden forklarer, at hans kone i øjeblikket er gravid med deres første barn, og parret diskuterede ikke potentielle navne, før de fandt ud af kønnet.

Da de delte nyhederne med deres familier, kom alle med navne-forslag, men hans kone var hurtig til at melde ud, at de slet ikke behøvede at overveje forslagene. Hun havde allerede et navn i tankerne, som hun havde stærke følelser for.

Manden blev både paf og ked af, at hun nærmest allerede havde valgt et navn uden at have spørge ham. Tristheden blev ikke mindre, da hun afslørede navnet. 

Yndlingsfigur fra Ringenes Herre

Det viste sig, at navnet er Frodo -  til ære for hendes yndlingsfigur fra Ringenes Herre.

"Hun fortsatte med at snakke om, hvor cool og unikt navnet er, men jeg troede virkelig ikke, at hun var seriøs. Hun sagde, at jeg skulle se filmen og høre, hvordan navnet lyder, og jeg ville elske det,” forklarer han.

“Jeg sagde, det ikke kom til at ske. Hun spurgte: ‘Hvorfor ikke, filmen er populær, og det er navnet også.’ For mig er det netop problemet - navnet vil altid minde mig om den karakter fra Ringenes Herre,” slår han fast.

Han uddyber, hvordan konen mener, han er snæversynet og kalder ham for en diktator.

"Vores søn fortjener et fornuftigt navn og ikke et, der er knyttet til en figur fra en film. Jeg blev hidsig og fortalte hende, at hun kunne elske karakteren, alt hvad hun vil, men det er en seriøs sag at vælge et navn til vores søn, og vi skal begge have noget at sige,” forklarer den kommende far.

Ifølge manden har konens søster også blandet sig i navne-debatten. Hun mener, at den kommende mor har den overvejende ret til at vælge navnet. At han vælger at være på tværs, er heller ikke godt, og det stresser graviditeten, mener konens søster.

Mandens egen bror synes, at han bare skal gå bag konens ryg og sætte det navn, han ønsker, på fødselsattesten. Men den løsning er manden ikke fan af.

Derfor valgte den kommende far at dele sit dilemma på Reddit, hvor han har spurgt, om det er ham, der er forkert på den. 

“I skal være enige”

På mediet Reddit har han stort set kun mødt opbakkende kommentarer.

“I to skal vælge et navn, I BEGGE er enige om,” skriver en Reddit-bruger. 

“Din kone skal tænke på jeres barn, ikke hendes yndlingskarakter. Dit barn bliver 100 procent mobbet og kan miste jobmuligheder på grund af at blive navngivet noget latterligt,” skriver en anden bruger, mens en tredje er enig:

“Frodo ville være træls, også kun som et mellemnavn. Fordi hun er mor, får hun ikke overvejende ret til at vælge navnet. I er et hold, og det er en 50/50-beslutning.”

Hvad synes du?