En fastfoodmedarbejder er blevet overfaldet af to kunder, der fik at vide, at de skulle betale ekstra, hvis de ville tilføje ekstra kylling til deres ordre.
Lige nu læser andre
Tidligere i denne måned menes 36-årige Jamel Bernard Williams samt 34-årige Kayla Nicole Pyle at have tævet en fastfoodansat, hvorfor de nu har fået udstedt hver sin arrestordrer.
Politiet har i forbindelse med overfaldet afsløret, at de blev tilkaldt til en Chipotle-restaurant ved 21-tiden den 10. december.
Parret havde bestilt sin mad, men kom i tvivl om ordren, hvorfor de hev fat i en ansat, en 20-årig kvinde, som dernæst udvekslede få ord med Nicole.
Den 20-årige måtte angiveligt forklare Nicole, at hun skulle betale ekstra, hvis hun ønskede at “tilføje ekstra kylling til sin ordre”, hvilket skulle have fået hende helt i vejret, skriver UniLAD.
Samtalen menes nemlig at have udviklet sig til et decideret skænderi, som endte med, at den 20-årige fik lov til at forlade stedet.
Men da hun forsøgte at forlade bygningen, blev hun hevet fat i.
Williams skubbede hende ned på gulvet og begyndte at overfalde hende ved at trække hende i håret og slå hende.
Det hævdes også, at Pyle senere deltog i overfaldet og slog offeret, før de forlod stedet.
Det vides endnu ikke, hvor voldsomme skader offeret har pådraget sig som følge af overfaldet.
Det siges, at en mindreårig dreng var med parret, men deres relation til hinanden er endnu uvist.